Annonce
Livsstil

Spørgsmål og svar: Hvor stammer kolonihaverne fra, hvad koster sådan en, og hvor mange er der i Aarhus?

Kolonihave-sæsonen er netop begyndt. Det er nemlig tilladt at bo i sit kolonihavehus fra den sidste lørdag i marts til den sidste søndag i oktober. Arkivfoto: Michael Bager
Nu kan de århusianere, som ejer et kolonihavehus, igen flytte ud i deres haver. I denne artikel har vi samlet en række spørgsmål og svar om kolonihaver.

AARHUS: Kolonihavesæsonen er netop skudt i gang, og pladserne i de mange haver i Aarhus er eftertragtede og populære. Men hvordan er kolonihaverne opstået, og hvor meget koster et kolonihavehus?

Vi har samlet en række spørgsmål og svar herunder, så du kan blive klogere.

Hvor stammer kolonihaverne fra?

Datidens koloni- og nyttehaver og det, der kunne dyrkes i dem, var særdeles vigtige for de mange fattige familier. Her kunne de nemlig dyrke egne afgrøder og sikre deres overlevelse. Arkivfoto: Chresten Bergh

Kolonihaverne kan spores helt tilbage til enevældens 'fattighaver', som lå flere steder i landet. Formålet var at give plads til dyrkning af grøntsager, som kunne supplere kosten hos de borgere, der ikke havde særlig mange midler. De var også et middel til at holde familiefædrene beskæftigede, så de ikke tog på kro.

Under industrialiseringen voksede byerne, og mange arbejdere boede i små lejligheder. Derfor blev kolonihaverne en slags kompensation for de dårlige leve- og arbejdsvilkår.

I 1884 tog en mand ved navn Jørgen Berthelsen initiativ til at organisere og udleje havelodder i Aalborg. Han lejede et stykke jord af kommunen og udstykkede 85 haver på cirka 400 kvadratmeter. Det blev den første kolonihave, som vi kender dem i dag.

Efterfølgende begyndte flere arbejdere og funktionærer at gøre det samme. Leje jord, danne foreninger og anlægge havekolonier. De fleste af dem blev anlagt på kommunal eller statsejet jord, for eksempel på tidligere lossepladser.

Hvilke forskellige typer af kolonihaver findes der?

Der findes forskellige kolonihave-typer, og der er forskel på, hvad der er tilladt i de forskellige haver, og hvad det er, man køber.

I en kolonihave lejes grunden typisk af staten eller kommunen, mens du selv ejer huset. Der er mulighed for overnatning inden for bestemte tidsperioder. Det er muligt at lægge vand og strøm ind i huset, hvis rammerne ellers tillader det.

I en daghave - nogle steder kaldet en nyttehave - må du ikke sove, og der er ikke indlagt vand eller el. Desuden er grundarealet typisk mindre end i en kolonihave. En eventuel bebyggelse må maksimalt være 10 kvadratmeter og er udelukkende beregnet til redskaber og lignende.

Andelshaver er haveforeninger, der kan sammenlignes med en andelsboligforening. Når du køber en andelshave, køber du dels andelsretten i foreningen, dels et hus.

Hvad koster en kolonihave?

Priserne på kolonihaver svinger meget alt efter husets beliggenhed, størrelse og stand - akkurat som med et almindeligt hus.

Er kolonihaven beliggende i en haveforening, der er medlem af Kolonihaveforbundet, fastsættes prisen af et vurderingsudvalg, der kommer enten fra forbundet eller fra haveforeningen. Almindelige kolonihaver koster typisk omkring 100.000 kroner.

Kolonihaveforbundet har også fastsat en maksimal pris for husene ud fra det princip, at alle skal have råd til en kolonihave. Vælger man at bygge et splinternyt og meget moderne hus i en haveforening, der er medlem af Kolonihaveforbundet, skal man derfor være opmærksom på, at det kun kan sælges inden for prisloftet.

Nogle steder kan prisen på en kolonihave være en del højere - helt op omkring 400.000 kroner. Det gælder mest for private kolonihaver, hvor foreningen ikke er medlem af Kolonihaveforbundet, eller andelskolonihaver hvor man køber en andel i jorden. Det skyldes, at sælger ofte selv sætter prisen, der typisk afgøres af udbud og efterspørgsel. Nogle kolonihavehuse sælges for mellem en og tre millioner kroner.

For begge typer gælder det, at grunden er et lejemål, hvor der skal betales en månedlig husleje. Beløbet dækker renovation, vand og almindelig vedligeholdelse. Derudover kommer der udgifter til strøm og vedligeholdelsesudgifter til hus og have.

Hvordan får man fingrene i en kolonihave?

Vil man have fat i en kolonihave, skal man de fleste steder skrive sig på en venteliste. Af og til sælges der dog også kolonihaver gennem eksempelvis Facebook eller Den Blå Avis. Foto: Jens Thaysen

Ønsker man et kolonihavehus, kan man blive skrevet på venteliste hos de forskellige haveforeninger. Reglerne varierer fra sted til sted, og ventelisterne har forskellige længder, men for de arealer, som kommunen eller staten ejer, er det et krav, at der føres og anvendes ventelister. Formålet er at sikre gennemsigtighed og lige adgang for alle til kolonihaverne.

Nogle steder kræver det, at man møder op til fælles havedag, før man kan blive skrevet på ventelisten, andre steder kan man blive skrevet op med det samme. Flere steder koster det et årligt beløb at stå på venteliste.

Hos nogle haveforeninger i Aarhus kan det tage helt op til 10 år, før du kan få fingrene i et kolonihavehus, mens ventetiden andre steder er kortere. Det nemmeste er derfor at tage fat i den konkrete haveforening og høre dem ad.

Ejer man et lod i en kolonihave, kan man selv bestemme, hvis et familiemedlem skal overtage det, når man dør.

Det er også muligt at få fat i en kolonihave gennem et privat salg på eksempelvis Facebook eller Den Blå Avis. Her er ventetiden typisk kortere men prisen også en del højere.

Hvornår må man bo i sit kolonihavehus?

I Aarhus Kommune må du bo i kolonihaven i sommerhalvåret. Det vil sige fra sidste lørdag i marts til sidste søndag i oktober.

Enkelte af kolonihaverne er såkaldte daghaver, hvor der ikke er indlagt vand eller el, og hvor man ikke må overnatte.

Som følge af coronanedlukningen sidste forår tillod Aarhus Kommune, at man allerede i midten af marts måtte flytte ind i sit kolonihavehus.

Erhvervsstyrelsen har tilladt, at man i 2020 og 2021 selvisolerer i sit kolonihavehus i vinterhalvåret, hvis det er nødvendigt på grund af corona.

6 Er der bopælspligt, når man køber et kolonihavehus?

Der findes kolonihaver, hvor der er bopælspligt. Det vil sige, at man skal bo i den kommune, hvor kolonihaven ligger, for at man kan blive skrevet på ventelisten, og for at man kan købe en kolonihave i foreningen.

Det er ejeren af kolonihaven, for eksempel kommunen, staten eller den enkelte haveforening, der beslutter, om der er bopælspligt.

Formålet er at sikre, at pladserne i kolonihaverne går til de borgere, som er tilknyttet kommunen og lokalområdet.

Der kan også blot være tale om, at borgere med bopæl i kommunen har fortrinsret til pladserne.

Hvor mange kolonihaver er der i Aarhus?

I Aarhus er der ifølge kommunens hjemmeside omkring 3.800 lodder i de forskellige kolonihaver. 3.200 af dem ligger på kommunens jord og er udlejet til det landsdækkende forbund Kolonihaveforbundet eller individuelle haveforeninger.

I Aarhus må hvert kolonihavelod bebygges med 50 kvadratmeter inklusiv udehus og en overdækket terrasse på maks. 15 kvadratmeter.

Lodderne er fordelt på omkring 40 haveforeninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Bor du i et område med høj eller lav smitte: Find dit sogn på kortet

Annonce