Annonce
Horsens

Spørg Folkebladet: Der er tænkt nøje over hyggemiljøer og små oaser på gågaden

Bænke bliver der fortsat på Søndergade -­ også efter ansigtsløftet. Det er et krav, at der for hver 100 meter skal være mulighed for et hvil. Også omkring en række nye staudebede bliver der mulighed for at sidde, siger folkene bag det storstilede projekt. Foto: Søren E. Alwan
Bænke, en vandkunst med siddepladser og staudebede med siddemiljø giver mulighed for hvil og hygge på Horsens' renoverede hoevdstrøg, men borde skal man ikke regne med, lyder svaret til en læser.

Horsens: Er der tænkt borde, bænke og hyggemiljø ind i det omfattende arbejde med at renovere og løfte gågaderne i Horsens?

Spørgsmålet stilles af Susanne Schmidt Hansen, og det korte svar er ja til siddemuligheder og nej til borde.

Kristian Markvardt, projektleder i firmaet Buus Anlægsgartner A/S, som varetager gågaderenoveringen for Horsens Kommune, siger:

- Ophold i gaden er tænkt ind. Der er almindelige krav i forhold til tilgængelighed for handicappede, som betyder, at der skal være siddemuligheder for hver 100 meter, og det bliver bænke som i dag.

Kristian Markvardt peger også på, at den nye vandkunst på strøget ud for Thonbogade får et siddemiljø.

Dekorationen består af en løftet, flisebeklædt flade på cirka 60 kvadratmeter. 11 dyser, der installeres på fladen, kan sprøjte vand op i luften med større eller mindre styrke. En del af fladen indrettes med siddepladser, så man kan bruge området til ophold, mens børnene måske plasker med vand.

- På strækningen fra det gamle rådhus til kirketorvet, som jeg kalder den smalle del af gågaden, kommer fire plantekummer med bede og siddepladser, siger Kristian Markvardt, der tilføjer, at der også kommer drejestole for børn på byens hovedstrøg.

Og borde? Dem skal man ikke regne med i gågaden, siger Kristian Markvardt.

Annonce

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen ”Spørg Folkebladet – Vores Gågade”.

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt – skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Inspiration er lang proces

Schul Landskabsarkitekter er ledende arkitekt på Søndergade-renoveringen, mens Gehl Arkitekter for år tilbage stod bag den byrumsrapport, som danner grundlag for en sammenhængende midtby.

Lene Holmgaard er arkitekt ved Horsens Kommune og projektansvarlig for gågaderenoveringen. Om inspirationen andre steder fra siger hun:

- Det er en lang proces, der går mange år tilbage, hvor man har været rundt og høre en masse borgere i vores by om ønsker. Ud af det har Gehl udarbejdet en byrumsrapport. Derudover har arkitekten, som har vundet konkurrencen (Schul, red.), haft nogle referencer. Det kan være alt fra en lille by ude på vestkysten til Rom, men dermed ikke sagt, at man kan nævne to byer og sige: Tag derned og se, hvad vi er blevet inspireret af. Alt i alt er der skabt en videnstank, hvorfra der fødes noget nyt til netop vores sted.

Lene Holmgaard siger, at det har været vigtigt ikke at overplastre byrummet med inventar, for der skal også være plads til arrangementer i gågaden.

Beplantning og lys skaber hygge

- Hvilke tanker har I gjort jer i forhold til at skabe et hyggeligt miljø?

- Vi har tænkt meget i beplantning, for vi har en øst-vestvendt gågade, hvor det kan blæse en smule. Så vi har fået plantet nogle træer, som bryder vinden. Dem kan man sætte sig under, hvis der er støvregn eller stærk sol. Det er meget moderne at få natur ind i byerne i dag, siger Lene Holmgaard.

Hun peger som Kristian Markvardt på vandkunsten, hvor man kan sætte sig, og en række høje bede med stauder og tilhørende siddemulighed.

På den sidste del af Søndergade arbejdes der på at sætte små trampoliner, sansegynger og hængekøjer op - med egne små miljøer.

- Handels- og byliv går hånd i hånd og skal gerne føde og give energi til hinanden. Vi skaber rammer for et godt cafémiljø, siger den kommunale arkitekt.

Endelig er belysningen vigtig for at skabe tryghed og give folk lyst til at sætte sig.

- Vi arbejder med grundbelysning, der er tryghedsbelysning, og så arbejder vi med effektbelysning, som giver mere hygge, siger Lene Holmgaard.

Dagens spørger

Susanne Schmidt Hansen spørger:

Kommer der borde og bænke - lidt miljø til hygge? For eksempel som sydpå, så man kan spille brætspil?

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce