Annonce
AC Horsens

Spøjs gammel sag: Randers FC har fået afvist klage over AC Horsens

Thomas Thomasberg og Randers FC, mente, at AC Horsens ikke fulgte reglerne i de to holds kamp i foråret, men klagen er blevet afvist. Arkivfoto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
De to klubbers kamp tilbage i marts fik et efterspil i fodboldens Disciplinærinstans, fordi Randers FC mente, at AC Horsens opgav en forkert startopstilling, da to spillere byttede plads i forhold til det opgivne en time før kampstart.
Annonce

Horsens: De fleste i Horsens og omegn og formentlig også resten af Danmark har nok glemt superligakampen mellem AC Horsens og Randers FC 1. marts i år. Hvis nogen husker den, er det måske fordi, Jeppe Kjær fik debut på sin 16 års fødselsdag og blev den yngste spiller i Superligaens historie.

AC Horsens tabte for øvrigt kampen med 2-1, men kampen har haft et efterspil i fodboldens Disciplinærinstans, og den sag er lige nu dukket op til overfladen igen på grund af den meget spøjse klage, som Randers FC efter kampen indgav over AC Horsens.

Alle Superligahold skal en time før kampstart opgive startopstillingen til pressen og modstanderne. Det sker på et papir med en fortrykt fodboldbane, så spillerne står oplyst i en 4-4-2 formation, eller hvad de to hold måtte have af taktiske planer.

Der har tidligere været problemer med teknikken, så nogle hold kun er stillet op med 10 mand eller med en målmand som højre back, men det er der blevet strammet op på.

Annonce

Sket i flere kampe

Randers FC mener dog, at AC Horsens ikke har fulgt reglerne, da Ayo Okosun i den pågældende kamp stod opført som midtbanespiller, mens Hallur Hansson var påsat som angriber sammen med Nicolai Brock-Madsen i en 4-4-2 opstilling.

Alle navne og formation var rigtige, men da kampen blev sat i gang af AC Horsens løb Ayo Okosun frem som angriber for at kunne modtage en høj bold frem i banen.

Det har Randers FC klaget over, da der gik et godt stykke tid inden, Ayo Okosun kom tilbage på midtbanen.

Lad os med det samme slå fast, at Disiplinærinstansen har afvist Randers FC's klage, men det er tydeligt, at AC Horsens har moret sig over at fremsende modargumenter til sagen, så den kunne blive behandlet og afvist.

Og blot for at opklare Ayo Okosun og Hallur Hanssons pladsskifte, så gjorde AC Horsens det i en række kampe med den simple forklaring, at når AC Horsens har været i boldbesiddelse har Ayo Okosun været brugt som sigtepunkt i angrebet, mens Hallur Hansson omvendt har været brugt som første mand i presspillet som angriber, når modstanderne har haft bolden, så Okosuns hovedstødsstyrke har kunnet komme i spil længere tilbage på banen.

Annonce

AC Horsens modsvar

Det har AC Horsens også anført i sit modsvar med argumenter for at afvise klagen.

Et uddrag af det 7000 tegn lange modsvar kan læses her:

- At AC Horsens spiller den rigtige formation, med de rigtige spillere, hvor AC Horsens så bare har forskellige planer alt efter om AC Horsens, eller modstanderne har bolden.

- At AC Horsens vel ikke er pålagt at oplyse sine modstandere, hverken under eller for den sags skyld før kampen, at spillerne i løbet af kampen vil skifte position.

- At AC Horsens stiller spørgsmål ved, om man kan blive sanktioneret for, at spillerne tænker selv og vurderer forskelligt ud fra et kampbillede.

- At selvom man er træner, kan man jo ikke fortælle spillerne nøjagtigt hvor, de skal løbe hen.


At AC Horsens vel ikke er pålagt at oplyse sine modstandere, hverken under eller for den sags skyld før kampen, at spillerne i løbet af kampen vil skifte position.

Uddrag fra AC Horsens' svar på klagen


- At der derudover ikke er nogen redskaber, der gør det muligt, at man kan indberette, at to spillere må skifte positioner, når de finder det hensigtsmæssigt, hvilket for eksempel også kunne gøre sig gældende for to kantspillere, der løbende må skifte plads i en kamp.

- At derudover kan man heller ikke indberette en opstilling for, når man forsvarer sig, og en anden opstilling når man angriber.

-  At som en lille notits kan AC Horsens tilføje, at man i torsdagens pokalkamp mod Silkeborg IF følte sig lidt presset efter denne indberetning, hvorfor AC Horsens’ træner før kampen orienterede Silkeborg IF’s træner om, at AC Horsens havde en gameplan om, at nogle spillere måtte bytte position ud fra kampens udvikling, samt at AC Horsens kunne komme til at være i både en 4-4-2 og 4-5-1-formation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Annonce