Annonce
Kultur

Sorte vægge og tomme rum på Madevej 2: Det Gule Pakhus forlod Platform K med hurtig flytning

Det Gule Pakhus, der har eksisteret i 28 år, flyttede i 2008 ind på Madevej 2. Her byggede brugerne selv en gammel fabrik om til kultur- og koncertsted. Efter et betændt fusionsforløb om Platform K har Det Gule Pakhus' Venner nu pakket sit grej og forladt stedet igen. Foto: Det Gule Pakhus' Venner
Torsdag flyttede det Gule Pakhus' Venner bunkevis af grej fra Madevej 2. En æra med foreningens kulturskabelse på matriklen er slut.

Horsens: Indtil i går var koncertrummet i kulturhuset Platform K på Madevej i Horsens prydet af farverige vægmalerier. Nu er murværket malet kulsort. Og farvevalget er næppe tilfældigt.

Efter flere måneders dyb uenighed mellem Horsens Kommune og foreningen Det Gule Pakhus' Venner om en fusion af netop Det Gule Pakhus, spillestedet KulisseLageret og en ny café, er det kreative samarbejde, der skulle have været en hjørnesten under kulturhuset, nemlig reelt afgået ved døden.

Det blev torsdag statueret med en ekspedit flytning af de mange ejendele, som Det Gule Pakhus' Venner, der har haft base på Madevej 2 siden 2008 og før da på Horsens Havn, har samlet i årenes løb.

Annonce

En æra er slut

Foreningen har i de seneste par uger pakket alt fra instrumenter og studiegrej til møbler og mapper med minder, og i takt med at flyttefolkene torsdag tyndede ud i mængderne af habengut, fandt foreningen som afskedssalut den sorte farvelade frem og penslede de store vægmalerier, som Det Gule Pakhus har skabt, over.

Vi har ikke noget hus – men vi har vores integritet og vores kærlighed til hinanden.

Det Gule Pakhus' Venner

Tilbage står nu midlertidigt tomme rum, og en æra med musik og kulturskabelse med Det Gule Pakhus' Venner er forbi.

Lisbeth Ivanhoe, der har været med til at repræsentere Det Gule Pakhus' Venner i det meget omdiskuterede ægteskabs-forlis, oplyser, at flyttegodset efter aftale med Horsens Kommune er fragtet på depot.

Hun forventer, at næste skridt for foreningen bliver et møde, hvor medlemmerne skal tale om, hvilken rolle den skal spille fremover.

Tidligere har Ivanhoe luftet tanker om at bruge udstyr og møbler til at skabe et nyt sted i byen, men så vidt Horsens Folkeblad er orienteret, er det fortsat kun løse tanker.

I et opslag på Facebook skriver Det Gule Pakhus' Venner:

"Selvom det var både uforstående og ubegribeligt, da vi til sidst måtte indse, at kampen for at bevare DGP på Madevej var tabt, så er vi ikke i tvivl om, at beslutningen om ikke at lade os fusionere, er den helt rigtige. Vi har ikke noget hus - men vi har vores integritet og vores kærlighed til hinanden."

Annonce

Platform K kører videre

Søren Raffnsøe, der er leder af Platform K, udtalte tidligere på ugen til Folkebladet, at flytningen ikke umiddelbart giver problemer for afviklingen af Platform K's koncert- og kulturarrangementer.

Han og hans folk er i gang med at skaffe nyt musikudstyr og inventar, forklarer han, og medmindre nye corona-restriktioner forhindrer det, åbner Platform K igen 4. februar.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Hver 10. medarbejder i ældreplejen er syg: Kommunen sætter andre opgaver på pause for at sikre pleje

Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Kultur

Biograf-ejere gav aldrig op, men holder stadig filmfanen højt efter et kvart århundrede

AC Horsens

AC Horsens må undvære fire mand til testkampen mod Randers FC: Angriber træner med i HB Køge

Thulesen Dahl: Pia Kjærsgaard skal ikke ind i ledelsen af DF

Hedensted For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Horsens

Rent vand er ingen selvfølge: 145 lodsejere involveres i 1000 hektar stor jord-kabale

Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Odder

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Horsens For abonnenter

Slut med byrådspolitik: Nu skal Anne Lene Løvbjerg tale seniorernes sag over for byrådets politikere

Brædstrup

Vandværk lukker: Rensning af kulsyre i vandet vil blive for dyrt

Annonce