Men Marianne Nørmark lægger ikke skjul på, at sort er en fed farve.
- Den er tidløs, sej og rå. Den klæder de fleste og er god at sætte noget andet sammen med. Og jeg er selv vild med sort, siger den nye butiksejer, der overtog butikken 19. januar.
Hun har tidligere drevet modebutikken Boutique Noir i Brædstrup, og hun syntes, at videreførelsen af navnet var et naturligt valg, da hun skulle navngive den nye butik i Hospitalsgade.
Men ellers bliver der ikke foretaget de store forandringer i butikken i forhold til den tidligere Dictes.
Der fortsættes med mærker som bl.a. Annette Görtz, Sarah Pacini og Bitte Kai Rand.
Nye mærker er bl.a. svenske Hunkydory, taskemærket Depeche, som er lokalt, og italienske Majo. Marianne Nørmark understreger, at butikken både tæller de eksklusive mærker og mærker med godt hverdagstøj f.eks. det tyske Street One.
Skal føle sig tilpas
- Og jeg vil hjertens gerne blive en time efter lukketid, hvis en kunde på grund af et hektisk arbejdsliv har svært ved at komme herind inden kl. 17 - eller møde lidt før, hvis det kunne hjælpe.
En butik med gang i
- Der er udbredt interesse for at bruge et par timer først på aftenen - sammen med veninder eller kolleger. Så er der fred og ro. Det vil typisk være i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 20 - så kan man jo nå at tage ud eller hjem at spise bagefter, som hun foreslår.
Journalistuddannet
- Jeg har de sidste tyve år arbejdet med mode sideløbende med mit journalistiske arbejde. Bl.a. hos La Femme i Nørregade og Pigernes Butik i to omgange.
I 2010 sagde hun sit job på Horsens Folkeblad op og åbnede modebutik i Brædstrup.
- Jeg har altid drømt om at få min egen butik. Og der har man - lige som med journalistikken - meget med mennesker at gøre. Det var sjovt, og kunderne var glade for butikken. Men da Brædstrup Sygehus lukkede, svandt kundetallet ind. 80 procent af kunderne kom nemlig fortrinsvist i butikken i forbindelse med besøg på sygehuset. Så jeg måtte med blødende hjerte lukke butikken efter et år. Jeg ville ikke trække pinen ud, forklarer hun.
Åbningsreception
- Jeg har altid opfattet Dictes som en storesøster for min Boutique Noir. Der er mange fælles elementer og træk. Da Benedicte pludselig ville lave noget andet og ville sælge butikken - rakte jeg hånden op: Jeg vil da gerne købe din butik...
Og sådan blev det, siger Marianne Nørmark.
Boutique Noir holder åbningsreception i morgen torsdag 12. februar kl. 10-17, hvor Marianne Nørmark inviterer på bobler og chokolade og byder alle kunder, forretningsforbindelser og andre interesserede til at kigge inden for i butikken.