Annonce
Livsstil

Badehusene er Ærøs varemærke: Sommerlivet leves ”i stranden”

Badehusene ligger tæt, for da de blev bygget, var der ingen regler for, hvor de skulle ligge. Det gjaldt bare om at komme først. Foto: Michael Printzlau
Badehusene blev oprindeligt bygget til borgerskabets fruer, så de kunne bade i fred uden nysgerrige blikke. I dag - 100 år senere - er de farvestrålende badehuse på Ærø stadig en vigtig del af sommerlivet for mange ærøboer. - Et sted, hvor du har haft en smuk oplevelse, bliver smukt for dig, siger Allan Harsbo, der har skrevet en bog om badehusene.

De ligger som farverige perler på en snor ude til højre, når man ankommer med færgen til Ærøskøbing.

De mere end 70 badehuse fortæller et vigtigt stykke historie om sommerlivet på den lille ø i Det Sydfynske Øhav, og husene er stadig elsket af de ærøboer og eksil-ærøboer, der kan kalde sig ejere af et badehus.

Allan Harsbo er gammel ærødreng og indehaver af Ærø Tours, hvis primære opgave er at sende turister til øen. Derudover er han vægter i Ærøskøbing om sommeren og har skrevet en bog om badehusene.

Når han laver guidede ture rundt på øen, går turen som regel til Vesterstrand, så turister kan se nærmere på de farvestrålende huse, der er blevet et af Ærøs varemærker.

- Det er en stor del af sommerlivet, der foregår der. Selv om man har hus i byen, tager man ud i stranden. Om formiddagen tager ungerne ud med mor og far, og om aftenen samles familierne derude, og så spiser man sammen. Tidligere havde man madkurv med, men nu er det nok lige så meget takeaway. Det betyder udfatteligt meget for folk. Der er gode minder fra barndommen. Det var der, man blev forelsket og havde sin kæreste med ud. Det var der, man drak og lavede de ting, man ikke måtte, fortæller Allan Harsbo.

Når han siger ”i stranden” er det ikke en fortalelse, men et særligt ærøsk udtryk.

Spirende badeliv

Historien om badehusene tager sin begyndelse omkring 1920, hvor de første privatejede badehuse ved Vesterstrand blev bygget. De var et resultat af den voksende badelyst, der opstod i sidste del af 1800-tallet. Tidligere havde havet og stranden været for de fattige og fiskerne, men det vendte, så det nu var de velstillede, der søgte mod kysterne. Der var i samme periode, der begyndte at dukke badehoteller op blandt andet i Skagen og ved kysterne nord for København.

- Det var borgerskabet, der var derude. Storkøbmændene. Når én havde bygget et badehus, måtte konkurrenten også have et. Det fortæller en hel del om Ærøs historie. Tandlæger og advokater havde også badehuse, men da pøblen begyndte at få råd dem, flyttede de op på det, der hedder ”Bjerget”. Der er rigtige sommerhuse med strøm og toilet, fortæller Allan Harsbo.

Der er også badehuse på stranden i Løkken og Blokhus, men de er alle hvide. På Ærø er farvepaletten bred. Her ses huset Strandhuset i Vesterstrand. Foto: Linnea Jordan

Man brød sig ikke om at blive betragtet, imens mad badede, men det var der heldigvis råd for.

- Fruerne fik lov at bygge et hus, som skulle sættes på pæle et stykke ude i vandet, så man ikke kunne se dem, når de badede. Det var håndværksmestrenes svende og lærlinge, der stod for det, fortæller Allan Harsbo og tilføjer, at husene blev taget ind på land om efteråret for så at blive sat ud igen, så de var klar til, at badesæsonen gik i gang.

Der blev sat træbroer op, så man kunne nå tørskoet frem til huset, og på husene blev monteret store træpalisader, så man kunne bade uforstyrret.

Annonce

Kamp med fredningsmyndigheder

Selv om husene kun er få kvadratmeter, og der hverken er indlagt vand eller strøm, er de stadig eftertragtede. Husene går ofte i arv i de familier, der byggede dem, og det sker kun sjældent, at der kommer et til salg. Allan Harsbo bliver ofte kontaktet af folk, der vil høre, hvordan de får fingrene i et badehus.

- Der har lige været et til salg på fem kvadratmeter, og det kostede 350.000 kroner. Jeg ved dog ikke, om det blev solgt til den pris. Jeg tror, det er 35 procent af husene, som er ejet af folk, der bor uden for Ærø. Men det er folk, der kommer tilbage, siger Allan Harsbo.

Der blev ikke givet byggetilladelser til husene, så det gjaldt om at komme først, da etableringen for alvor begyndte at tage fart. Derfor ligger nogle af husene meget tæt, for hvis man havde taget hensyn til naboen og bygget sit hus med lidt afstand, var det ikke usandsynligt, at nogen  satte et hus op imellem.

I 1937 kom der en regel om, at der ikke måtte opføres bygninger tættere end 100 meter på kysten, men på det tidspunkt var de fleste af badehusene allerede bygget, så det fik ikke den store betydning.

Mange spiser deres aftensmad ved strandhuset og ser solen gå ned i horisonten, inden de går hjem. Foto: Daniel Villadsen

I 1970’erne ville fredningsmyndighederne have husene fjernet, men kommunen kæmpede for, at de kunne blive. Og det lykkedes. Husene fik dog lov at blive stående mod, at de ikke ændrer form eller udseende.

- Kommunen har tilsyn med husene og er bange for, at den gamle kamp med fredningsmyndighederne skal blusse op igen. Hvis nogen gør noget, de ikke må, får de at vide, at de omgående skal lave det om, fortæller Allan Harsbo.

Ligger på lejet jord

Badehusene - eller strandhusene, som de også bliver kaldt - ligger ved Vesterstrand ved Ærøskøbing. Der er lige over 70 huse.

Marstal har også badehuse ved Eriks Hale, men ikke nær så mange, da de fleste er gået til gennem årene.

Husene er privatejede og går ofte i arv i familierne. En tredjedel af husene er ejet af folk uden for Ærø, men de fleste ejere har ærøske aner.

Kommunen ejer grunden, de fleste af husene står på, og badehusejerne betaler kvadratmeterafgift til kommunen svarende til det areal, huset og eventuel terrasse fylder.

Badehusene må ikke fremlejes eller udlejes, og det er heller ikke tilladt at overnatte i husene.

For de fleste af husene er vedligeholdelsesstandarden meget høj. Ejerne passer godt på dem, og nogle tager endda husene ind om vinteren.

- Hvis de falder sammen, mister man retten til at bygge dem op igen, medmindre man har gamle billeder og tegninger, så man kan bygge dem præcis, som de var. Hos kommunen er der nemlig ikke byggesagspapirer på dem, fortæller Allan Harsbo.

I Marstal, også på Ærø, var der ligeledes mange badehuse, men de fleste er gået til og er ikke blevet bygget op igen.

Annonce

Søn af fattig fisker

Allan Harsbo har selv et hus i Ærøskøbing, men han har ikke noget badehus. I stedet kan han fornøje sig med, at han er velkommen i de fleste af husene, så det strandliv, husene repræsenterer, får han stadig glæde af.

Nogle af husene bærer eksotiske navne. Det her hedder for eksempel Aladdin. Foto: Allan Harsbo
Mange af badehusene ved Eriks Hale i Marstal er gået til gennem årene, men der er stadig nogle tilbage. Foto: Bjørg Dalheim

- Troels Kløvedal sagde engang, at et sted, hvor du har haft en smuk oplevelse, bliver smukt for dig. Min far burde måske have købt eller etableret et badehus, men han havde kun dårlige minder fra stranden. Han var søn af en fattig fisker, og om vinteren blev han hentet fra skole og sendt nøgen ud på isen for at røgte garn. Jeg har aldrig set ham bade derude. Det var ikke noget smukt sted for ham, fortæller Allan Harsbo.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Stigende smittetryk bekymrer: Nu bliver Bytorv Horsens coronatest-sted

AC Horsens

Se videoanalyse og kampens højdepunkter: AC Horsens faldt til jorden i bundopgøret

Annonce