Annonce
Hedensted

Sommerhusbureauer om mulig norsk coronastramning: De norske turister har været her

Nordmændene har været gode til at besøge Juelsminde i løbet af sommeren. Arkivfoto : Søren E. Alwan
Skal norske turister i karantæne, hvis de vælger at tage på ferie i Region Midtjylland, ventes ikke at påvirke sommerhusene i Juelsminde. Nordmændene har allerede besøgt byen.
Annonce

Juelsminde: Smittestigningen i Region Midtjylland får nu de norske sundhedsmyndigheder til at anbefale, at den norske regering sætter hele Region Midtjylland i ”rød” og indfører karantænepligt for nordmænd, der rejser til regionen.

Folkehelseinstitutet sendte mandag en anbefaling om, at rejsende til en række regioner i Sverige og Sjælland og Midtjylland i Danmark skal gå i karantæne i 10 dage, hvis de har været på ferie de steder.

Men i Juelsminde giver den udmelding ikke anledning til bekymrede miner blandt sommerhusbureauerne.

- Det er meget begrænset, hvad vi har af nordmænd i vores sommerhuse de kommende uger og måneder. Det kan tælles på én hånd. I vores landsdel kommer nordmændene primært i industriferien, og så i uge 42 og 43 er det halvt tyskere halvt danskere, fortæller direktør i Feriepartner Odder-Juelsminde, Vibeke Christensen.

Også hos Novasol Juelsminde har man et begrænset antal norske gæster, der har booket sommerhus de kommende uger.

-Jeg tror ikke, det kommer til at berøre os særlig meget, hvis de norske myndigheder vælger at stramme reglerne, for det er ikke nu, nordmændene vælter ind, siger Alex Lassen fra Novasol.

Annonce

Bedre rustet

Sommerhusbureauerne holder dog meget skarpt øje med udviklingen, både i de danske smittetal og hvordan de norske og tyske myndigheder reagerer på udviklingen.

- Tyskerne holder indtil videre fast i deres bookinger og anser Danmark for et sikkert land, hvor smitten bliver håndteret. De anser også sommerhuse som en sikker ferieform, fordi man kan holde sig for sig selv, siger Vibeke Christensen.


Tyskerne holder indtil videre fast i deres bookinger og anser Danmark for et sikkert land, hvor smitten bliver håndteret.

Vibeke Christensen


I det hele taget er sommerhusbureauerne lidt bedre forberedte, hvis smitten skulle blusse op igen.

- Vi føler os godt rustet til at håndtere den situation og skabe gode løsninger for både udlejerne og gæsterne, fx i forhold til ombookinger, siger Alex Lassen.

Sommerhusbureauerne har haft stort set udsolgt hele sommeren, og efterårsæsonen tegner også til en høj belægning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce