Annonce
Læserbrev

Som jeg ser det, skal der laves en tunnel under Horsens Fjord

Fra mit kontor på 10. sal i Horsens Hus kan jeg tydeligt se, hvor store problemerne er.

Læserbrev: Som det fremgår af avisen, er der nogen diskussion om, hvorvidt infrastrukturen i byen virker nu og i fremtiden.

Som tidligere vognmand med domicil på Endelavevej sidst i 1990'erne besluttede byens daværende borgmester, Vagn Ry, at der skulle gøres en indsats, for at den tunge trafik kom uden for byen.

Sammen med DSV flyttede vi til Lund, og det gav virkelig luft i byen, som var meget tiltrængt, da Bilka var kommet til midtbyen.

Nu har man så etableret en ringvej syd om byen, og den skal forlænges, så den kommer ned til havneområdet og midtbyen.

Det vil give trafikkaos omkring Bilka igen og videre hen til Niels Gyllingsgade, for trafikken til Østbyen og Odder skal nødvendigvis den vej.

Har man tænkt på, at det er at føre en omfartsvej lige ned i midtbyen? Det har jeg ikke set ske før andre steder.

Som jeg ser det, ikke mindst af hensyn til fremtiden, så skal der laves en tunnel under Horsens Fjord, så omfartsvejen kan føres op til den gamle Aarhus-landevej og videre til omfartsvejen ved Bygholm.

Så vidt jeg har hørt, pønser man på at lave en tunnel under Kolding Fjord, og det kunne være en god ide at kopiere den.

I forbindelse med en tunnel slipper man også for at overbelaste både Langmarksvej og ikke mindst Vestergade, hvor der slet ikke er plads til tung trafik.

Med hensyn til midtbyen er det i min optik helt forkert, at man laver en gennemgående vej gennem byen med kun ét spor i begge retninger flere steder og med en bred midterrabat.

Politibiler og ambulancer har jo svært ved at komme igennem i myldretiden.

Udkørslen fra politistationen hen til Niels Gyldings Gade med lysregulering er i min optik ikke særligt godt gennemtænkt. Der kommer kun en-to biler til venstre ad gangen.

Fra mit kontor på 10. sal i Horsens Hus kan jeg tydeligt se, hvor store problemerne er.

Ærgerligt at den gode rundkørsel ikke kunne bevares, men det er nok byggeriet på Kvickly- grunden, der er skyld i dette.

Det varer heller ikke længe, inden der kommer en masse mennesker, som skal bo i området, og det bliver det bestemt ikke bedre af.

De, som kommer til at bo helt ned til åen, er der bygget en bro til, så de kan komme derfra, og mange af dem vil lande i det fatale lyskryds.

Helt sikkert er det også, at når Campus bliver færdigbygget, vil det yderligere belaste midtbyens infrastruktur.

Annonce
Ove Møller Nielsen. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folketingsmedlem fra Vejle: Vi skal ikke kaste rundt om os med de rødbedefarvede pas

Læserbrev: Jeg er opdraget med en far og mor, der lærte mig, at når vi var i udlandet, så skulle vi "skik følge eller land fly", som det gamle ordsprog siger. Jeg har også boet i udlandet, og jeg kan ikke forestille mig at leve i et land, hvor man ikke følger landets love og normer. Hvis ikke man kan finde ud af det relative simple, så synes jeg, man skal fly. Sådan må det være. Derfor forslår vi i Det Konservative Folkeparti to tiltag, der gør det umuligt at få dansk statsborgerskab, hvis man har fået en fængselsstraf, og som skærper sprogkravene til ansøgere. Jeg havde den kæmpe glæde at deltage i statsborgerskabsdagen sidste år på Christiansborg. Her så jeg, hvor mange glade og stolte mennesker, som var blevet danske statsborgere. Det gjorde mig glad. Når det så er sagt, så er dansk statsborgerskab ikke en menneskeret. Det er en gave og et privilegie, som vi giver til folk, der gjort en god figur i landet og levet op til deres forpligtelser. Hvis man vil have dansk pas og stemmeret, så mener jeg også, det er helt på sin plads, at man overholder loven og kan tale sproget. Det handler om ordentlighed. En dyd, vi sætter stor pris på her i Sydjylland. Vi skal ikke kaste rundt om os med de rødbedefarvede pas. Hvis ikke folk opfører sig pænt og ordentlig, så skal de ikke kunne få den kæmpe gave, som dansk statsborgerskab er. Punktum! Det handler om at følge landets love. Det må være et ret rimeligt krav, at man eksempelvis ikke skal have fået en straf for at have begået grov vold, og at man skal lære sproget. Det er i min verden uacceptabelt og uforeneligt med at blive dansk statsborger. I dag kan man få statsborgerskab, selv hvis man har siddet i fængsel i næsten et helt år. Det mener vi ikke skal være muligt. Derudover skærper vi kravet til, hvor godt dansk man skal kunne tale for at få statsborgerskab. Ansøgere skal kunne bestå Danskprøve 3, før de kan få dansk pas - uanset hvad. Det svarer til at få 02 på 9. klasses afgangseksamen i dansk. Det bør være rimeligt. Det er vigtigt at kunne sproget for at indgå i fællesskaber, tage et arbejde, så man kan forsørge sig selv og sin familie. Vi forventer, at ansøgere om dansk statsborgerskab lever op til de her ting. Ellers får man ikke dansk statsborgerskab, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce