Annonce
Livsstil

Forfatter Morten Brask: - Som at tage en bid af en chokoladekage og opdage, det er en hotdog

Forfatter Morten Brask debuterede i 2007 med romanen ”Havet i Theresienstadt”. Foto: Lærke Posselt

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg ser kunst som livets dåseåbner. At udsætte mig for kulturelle oplevelser er ikke blot noget, der giver glæde og skønhed og underholdning. Det giver mig også en dybere forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Men noget, der er lige så vigtigt, er, at kulturoplevelser også er en kilde til inspiration i min egen beskedne biks. Som forfatter er man en slags svamp, der suger af sine omgivelser for så at omforme det til ord. De gode af dem er med til at give mig en masse idéer. Ofte bruger jeg musik til at komme i en bestemt stemning, når jeg skal skrive. Det samme med fotografiet og billedkunsten, som kan åbne døre til ting, jeg ikke anede eksisterede.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

Annonce

- Det er svært at vælge, for der er så mange gode. Af de nulevende forfattere er Don DeLillo og Cormac McCarthy nogle af de bedste rent sprogligt, synes jeg. Og Karl Ove Knausgård er en, jeg lærer meget af. Jeg synes, hans bedste bog er debuten, ”Ude af verden”, om hans tid som lærer i det nordnorske, hvor han gør det forbudte og forelsker sig i en elev. Men den forfatter, jeg nok er mest besat af, er franske Michel Houellebecq. At læse hans bøger er som at tage en bid af en chokoladekage og opdage, det er en hotdog. Det er en overraskelse hver gang, og han har aldrig skuffet mig. Hver eneste roman er som et røntgenbillede af den tid, vi lever i. Om det er nutidens mangel på kærlighed, terror, overfladiskhed, politik eller religion, så er der ingen, der behandler det så klart og koldt som Houellebecq. Han er en total kyniker, og han provokerer, forarger og splitter, men hvor gør han det godt! Jeg anbefaler at begynde med hans første, ”Udvidelse af kampzonen”, og så ellers bevæge sig fremad i hans forfatterskab.

Om det er nutidens mangel på kærlighed, terror, overfladiskhed, politik eller religion, så er der ingen, der behandler det så klart og koldt som Houellebecq.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg var engang til en koncert med Prince i Valby Hallen. Han kunne virkeligt trænge igennem på alle måder, og jeg havde ringen for ørerne i en uge efter. Nu er han her ikke mere, men jeg vender ofte tilbage og hører sange som ”Purple Rain”.

- Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Min guilty pleasure er tv-serier. Jeg ser stort set alt, hvad der kan streames. En, der skiller sig ud i nyere tid, er serien ”Chernobyl”. Den skildrer ikke kun katastrofen, men også selve kommuniststyrets inkompetence, og hvordan branden på kraftværket blev symbolet for Sovjetunionens fald. Jeg tror også, jeg var så optaget af serien, fordi jeg på det tidspunkt skrev på ”Måske et spinkelt jordskælv”, som også viser en verden, der bryder sammen.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg var på MoMA i New York for nogle år siden. Der var en udstilling med franske pointillister - en stil, hvor man kun maler med adskilte prikker, der tilsammen bliver et motiv. Det inspirerede mig til skrivestilen i min roman ”Ofrene”, hvor jeg forsøger at skrive i opdelte tidsblokke, som tilsammen giver en skildring af en voldsforbrydelse og konsekvenserne for ofrene.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Møbeldesign har altid fascineret mig. Godt møbeldesign kan være en kunstoplevelse i sig selv - hvilket er vigtigt, for man tilbringer jo næsten mere tid med sine møbler end med nogen som helst anden kunst. Blandt mine favoritter er klassiske danske designere som Hans Wegner og Poul Kjærholm, og de internationale som Charles Eames, Le Corbusier og Mies van der Rohe, hvis Barcelonastol er vanvittigt smuk og nærmest umulig at sidde på i længere tid.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- At drikke morgenkaffe i Athen og kigge op på Akropolis - it never gets old - at sidde der og kigge på den ruin på toppen.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Nok da jeg var meget ung, og en kæreste ville vise mig sin største passion: ballet. Jeg husker, at jeg bare sad der og så nogle mennesker, der hoppede rundt på scenen, og jeg forstod ikke en skid af det og endte med at falde i søvn. Det tilgav hun mig aldrig, og det blev et meget kort forhold. /DB

Morten Brask

Født i 1970, forfatter og har udgivet romaner, rejsebøger, fagbøger og satiriske bøger.

Hans skønlitterære debut kom i 2007 med romanen ”Havet i Theresienstadt”. Siden har han udgivet tre romaner, og nu kommer den fjerde ”Måske et spinkelt jordskælv”, der tager læseren med på et roadtrip gennem et katastroferamt Europa og er inspireret af en rejse, han selv har været på.

Han har modtaget flere priser, hans forfatterskab er solgt til 11 lande, og han er tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce