Annonce
Ikast-Brande

Solouheld på motorvejen ved Brande: Bilens front ødelagt

Politi genre politibil udrykning viborg. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe

Brande: En ung mand kørte torsdag eftermiddag galt på motorvejen mellem afkørslerne Arnborg og Brande N.

- Det var et eneuheld. Han påkørte autoværnet på grund af glat føre. Vi har nogle vidner, der siger noget om slud på vejen, og det er også hans egen forklaring, siger Jesper Brøndum, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Udover bulen i autoværnet blev bilens front helt ødelagt. Den unge mand kom dog ikke selv noget til.

Politiet modtog alarmopkaldet klokken 16:55, men allerede otte minutter tidligere var de blevet tippet af nogle forbipasserende, og derfor var de hurtigt på stedet. Kort efter kom en SOS-autovogn tilfældigvis forbi stedet, og dermed blev motorvejen usædvanligt hurtigt ryddet efter uheldet.

- Vi havde bestilt en skiltevogn, men den måtte vi så afbestille igen, siger Jesper Brøndum.

Bilen holdt parkeret i nødsporet efter uheldet, og derfor gled trafikken fint under hele forløbet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Monika måtte aflive sin hvalp efter handel med tiltalt hunde-sælger

Annonce