Annonce
Østjylland

Sofakoncerter i påsken: Modevirksomhed sætter stikket i efter statsministerens kortslutning

Det århusianske rockband, Go Go Berlin, skulle lige som mange andre artister have optrådt på sommerens festivaler. Det har coronavirussen sat en stopper for. Til gengæld kan de sammen med Mags og Faveblind opleves til en virtuel koncert hen over påsken. Foto: Michael Svenningsen
Mette Frederiksen (S) aflyste mandag sommerens festivaler. Nu lancerer det århusianske tøjbrand Minimum en tre-dages påskefestival med koncerter, som kan nydes hjemme i stuen.

AARHUS: Det var en streg i regningen for både festivalgæster og arrangører, da statsministeren på mandagens pressemøde trak stikket på alle sommerens store musikbegivenheder.

Som et plaster på såret, lancerer den århusianske modevirksomhed Minimum nu en virtuel tre-dages festival henover påsken.

I et forsøg på at udfylde det live-musikalske tomrum efter corona-pandemien, har Minimum, der holder til på Mellemarmen i Aarhus, stillet deres Instagram-kanal til rådighed, så musikerne på den måde kan nå ud til et bredt og internationalt livestream-publikum bestående af 60.000+ følgere.

Koncerterne bliver livestreamet på Minimums Instagram-kanal torsdag 9., fredag 10. og lørdag 11. april klokken 20.

Her kan musikelskere hjemme i stuerne møde tre navne, der alle var annonceret til sommerens store festivaler i Danmark, men som nu er udsat til 2021.

Annonce

Rock og elektropop

Første kunstner på programmet er den lovende, elektroniske popartist Mags, der for nyligt udgav singlen "All I Hear (Dada)". Mags med borgerlige navn Margrethe Tang har en fortid i Ry og har tidligere spillet på Spot og Grim Festival.

Fredag går det århusianske rockband Go Go Berlin live i en intim koncert med populære hits som "Never Fall In Love" og "Here Comes The Darkness". Bandet udgav sidste sommer albummet "The Ocean", der udfordrede forestillingen om, hvordan rock skal lyde.

Lørdag lukker livestream-scenen med ålborgensiske Farveblind. Elektro-trioen var tidligere på året nomineret til en Gaffa-pris i kategorien, Årets danske elektroniske udgivelse, for albummet "Boxes".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce