x
Annonce
Læserbrev

Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten, men...

Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Læserbrev: Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år.

Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne.

Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er new public management og djøficering, når det er værst.

Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå, med politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide.

Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet.

Ved anden behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt.

Det er eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger.

Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren.

Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således:

"Sølle 1,4 mio. kr. har I afsat til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! Men derfra så finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det daglige arbejde med energirenoveringer, hvor vi har afsat 3 mio. kr. I har 1,4 mio. kr. over fire år i nye penge, hvor vi har afsat otte mio."

Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt.

Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Jesper Hjort. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Største nationale krise siden anden verdenskrig: En helt ny forståelse er vokset frem

Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts lukkede store dele af Danmark ned og sendte både små og store børn samt offentligt ansatte hjem, var vi mange, der kaldte det for den største nationale udfordring og krise siden anden verdenskrig. Udviklingen siden har kun bekræftet ordene. De økonomiske udfordringer er gigantiske, både på det nære plan for den, der har mistet sit arbejde eller må se sin virksomhed gå konkurs, og på det nationale og globale plan. Men frem er også spiret stor og kreativ hjælpsomhed, ikke bare inden for den enkelte familie, men bredt ud til dem, der har brug for det. Vi har her i avisen bragt dejlige og positive eksempler på mennesker, som uden at forvente spor til gengæld hjælper andre. I søndags gjorde historikeren Thomas Oldrup i Avisen Danmark os klogere på, at sådan var det også under besættelsen i 1940-45. I krigsårene sang danskerne sammen. Dengang under navnet alsang, mens vi nu kalder det fællessang og samler os om DR-programmer som "Morgensang med Philip Faber" og "Fællessang - hver for sig". Lokalt har avisen fortalt om initiativer med gårdsang og altankor. Det handler om at føle, at vi står sammen. I dag er det præcis 80 år siden, Danmark blev besat og stod på dørtærsklen til fem onde år. Det vil påskens aviser helt naturligt bære præg af. Jeg håber, at du som jeg vil læse artiklerne med en fornyet forståelse. Jeg har altid haft dyb respekt for dem, der gjorde en forskel i de svære år under besættelsen, men corona-krisen har føjet flere lag til min forståelse. Ikke mindst, når det handler om, hvad uvished gør ved ganske almindelige menneskers liv. Ligesom ingen aner, hvordan corona-krisen vil udvikle sig i de kommende uger, måneder og år, vidste ingen i 1940, hvor længe krigen ville vare, og hvem der ville vinde. Ligesom ingen anede, hvor mange ofre krigen ville kræve, ved ingen, hvor mange ofre Covid-19 vil kræve. Ligesom dengang kommer vi ud på den anden side, men vi er tvunget til at lære at leve med uvisheden om hvornår og hvordan.

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce