Annonce
Debat

Snus og e-cigaretter - alt for mange unge bruger nikotinprodukter

Annonce

Sundhed: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen om danskernes rygevaner er alarmerende læsning. Næsten hver fjerde dansker bruger et nikotinprodukt – for eksempel cigaretter, snus og e-cigaretter. Undersøgelsen viser, at det især er de unge mellem 15 og 29 år, som trækker tallet op, og det er bekymrende. For vi ved, at jo tidligere man begynder at ryge, jo hurtigere bliver man afhængig, og så stiger risikoen for, at man bliver daglig ryger som voksen med alle de sygdomme, det kan føre med sig.

Kort før jul vedtog regeringen og et stort flertal i Folketinget en handleplan mod børn og unges rygning, som blandt andet indeholdt røgfrie skolegårde, neutrale cigaretindpakninger, et forbud mod søde smagsstoffer i e-cigaretter og meget andet godt. Det kommer alt sammen til at gøre en væsentlig forskel for, hvor mange unge der begynder at ryge.

Men. For der er et men. Handleplanen er desværre blevet forsinket og udskudt til oktober, hvilket er enormt ærgerligt, da planen med de vigtige initiativer mod børn og unges rygning, skal fungere som en trædesten mod den første røgfri generation i 2030 og dermed være med til at knække denne triste udvikling. Hver eneste dag begynder 40 unge at ryge, og derfor betyder udskydelsen, at mange børn og unge kan nå at blive til rygere i mellemtiden, og det var jo præcis dét, loven skulle forhindre.

Samtidig vi ved, at det er de dårligst stillede, der har sværest ved at stoppe igen. Derfor haster det med at få implementeret de nye initiativer, så vi kan forebygge, at de overhovedet begynder og afbøde den sociale slagside.

Det var dog positivt, at Regeringen og Kommunernes Landsforening i fredags blev enige om, at røgfri skoletid fra det kommende skoleår skal udbredes til alle skoler, kostskoler og efterskoler.

Andreas Rudkjøbing
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce