Annonce
Horsens

Snestorm-varsel kom i vejen: Håbet for skøjteløb på Horsens' søer svinder

Ænderne på Horsens' søer skal tilsyneladende ikke frygte at blive kørt over af skøjteløbere i nær fremtid. Arkivfoto: Morten Pape
Varslingen om snestorm fik Horsens Kommune til at bruge ressourcerne anderledes, og derfor blev der mandag ikke målt istykkelse. Nu truer tøvejret.

Horsens: De frosne søer og isen på fjorden i Horsens Kommune er stadig forbudt område, hvilket også fremgår i en tydelig gul bjælke, når man besøger kommunens hjemmeside.

Om weekendens kulde og kummefryser-kolde nætter har fået isens tykkelse op over de krævede 13 centimeter er nemlig stadig uvist. Målingerne er ikke blevet foretaget mandag, fortæller Liselotte Nielsen, hortonom i Horsens Kommune.

- Med varslingen om snestormen har vi valgt at bruge ressourcerne anderledes, siger hun

Annonce

Tvivler på skøjteløb

Liselotte Nielsen er meget forsigtig med at spå om, hvorvidt der bliver åbnet for søerne i denne omgang, da mange vind- og vejrforhold kan spille ind.

Umiddelbart er det en - for skøjte-entusiaster - trist melding.

- Vi følger vejret tæt, og med udsigten til tøvejr tvivler jeg desværre på, at søerne bliver åbnet og skiltene fjernet. Det er selvfølgelig svært at forudse, men hvis der falder sne, og det efterfølgende bliver tøvejr, vil isen ikke blive god, og så kommer vi ikke til at bruge ressourcer på det, siger Liselotte Nielsen.

Hun kan skele til andre kommuner og se, at det er meget svingende, om der er åbnet for skøjtemuligheder eller ej.

Det vel nærmeste eksempel er i Skanderborg Kommune, hvor der er tilladt adgang til flere søer, men i Horsens var tykkelsen heller ikke til det endnu. Begge kommuner arbejder ud fra krav om en is-tykkelse på 13 centimeter.

Annonce

Tøvejr på vej

Skulle der, som det fremgår af DMI's vejrudsigt for Horsens, fra tirsdag komme dagtemperaturer over frysepunktet og fra onsdag også nætter uden frost, vil det hurtigt være slut med is på søerne.

Liselotte Nielsen kan ikke give ikke give svar på, om man på trods af plusgrader stadig vil kunne bevæge sig ud på isen, hvis man nu har en privat sø, der er frosset til.


Vi følger vejret tæt, og med udsigten til tøvejr tvivler jeg desværre på, at søerne bliver åbnet og skiltene fjernet.

Liselotte Nielsen, hortonom i Horsens Kommune


DMI udtaler sig heller ikke om istykkelser, og politiet følger de anbefalinger, som kommunerne har givet, og som i Horsens Kommune altså lyder, at isen ikke er sikker.

Dermed må konklusionen være, at det ikke blev til skøjteløb på offentlige søer og fjorde i Horsens Kommune i denne omgang.

Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Medie: Anbefaling om at aflyse julefrokoster på vej

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Horsens

Coronasmitten sætter flere ny rekorder i Horsens: Aldrig har der været så mange smittede på én uge eller på ét døgn

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Hedensted

Juelsminde Lægehus sikrer bemandingen: 35-årig læge er klar til at tage over efter Frandsen

Annonce