Annonce
Horsens

Snart kan du blive begravet i skovens stille ro

I dag markerer skelpæle i skovbunden, hvor den kommende begravelsesplads skal placeres. Det samlede areal er på ca. 1,25 hektar. I og med en urnebegravelse fylder én kvm, får pladsen i pricippet plads til 12.500 grave. Foto: Chr. Rimestad

Horsens Kommune og Stensballegård i samarbejde om pladsen. Lige nu afventer projektet en godkendelse fra Kirkeministeriet.

Horsens: Om alt går som ventet, kan horsensianerne inden længe vælge at blive begravet under de slanke bøgetræer i Stensballe Skov.

Stensballegårds ejere, Jannik og Henrik Ahlefeldt-Laurvig, og Horsens Kommune er langt fremme med planerne og afventer i øjeblikket Kirkeministeriets godkendelse af vedtægterne for begravelsespladsen. Når den formentlig i løbet af nogle måneder foreligger, kan pladsen tages i brug.

Den daglige drift vil Stensballegård tage sig af, mens kommunen har allieret sig med Horsens Kirkegårde om det administrative.

Men selv om Horsens Kirkegårde er involveret, vil området i Stensballe Skov ikke blive indviet som kirkegård. Der er tale om en begravelsesplads, som kan tænkes at tiltale bl.a. ateister.

Men også mange af de golfspillere, der færdes på golfbanen ved Stensballegård, har ytret interesse, fortæller Henrik Ahlefeldt-Laurvig.

Annonce

Begravelsespladsen

Konstruktionen omkring begravelsespladsen i Stensballe Skov er, at Horsens Kommune forpagter jorden fra Stensballegård. Kommunen får dermed ansvaret for pladsen, men udliciterer drift og vedligeholdelse til Stensballegård. Den daglige administration tager Horsens Kirkegårde, som driver de tre by-kirkegårde Nordre, Østre og Vestre, sig af.På pladsen må kun nedsættes urner. Urnerne skal være af biologisk nedbrydeligt materiale, og nedsættelsen skal ske "med marginal gravning og indvirkning på skoven", som det siges i vedtægterne.

Alle kan erhverve gravstederne. Fredningstiden for gravene bliver 10 år - med mulighed for forlængelse.

På pladsen må ikke være anden beplantning end den naturlige, og der må ikke lægges blomster o.l. ved gravstederne.

Gravsteder kan markeres "ved minimal skiltning med naturmaterialer i naturmæssig fremtoning", som det siges. Det kan f.eks. være en natursten med navn eller initialer på afdøde. "Afmærkningen må ikke betyde, at stedet ligner en kirkegård eller et gravsted," fastslår vedtægterne.

Der bliver virkelig tale om at finde den sidste fred i skovens dybe, stille ro... Foto: Chr. Rimestad

Inspireret af Odense

Han og Stensballegård oplever i disse år, at udbyttet ved traditionel skovdrift "ikke er det bedste", som greven siger. Inspireret af bl.a. en skovkirkegård i Odense gik han derfor til Horsens Kommune med forslaget om en begravelsesplads i Stensballe Skov lige øst for golfbanen.

Hos kommunen lød svaret: Det er da en god idé.

Drøftelserne har nu udmøntet sig i et sæt vedtægter, der klargør juraen bag pladsen og reglerne for begravelser (se faktaboksen). Disse vedtægter og evt. senere ændringer af dem skal godkendes af Horsens Byråd, Kirkeministeriet og Aarhus Stift.

Begravelsespladsen får Stensballegård Golfs bane som nabo. Pladsen skjuler sig mellem træerne midt i billedet. Foto: Chr. Rimestad

Bedre at være med og vide, hvad der sker

Horsens Kirkegårde er draget med ind, fordi man her har erfaringen med det administrative omkring driften af kirkegårde. Og Horsens Kirkegårde har sagt ja, selv om begravelsespladsen i Stensballe Skov kan ses som en "konkurrent" til de kirkegårde, folkekirkerne driver.

- Det er bedre at være med og vide, hvad der sker, frem for at holde sig udenfor, forklarer Jørn Bjørnskov, formand for Horsens Kirkegårdes bestyrelse.

Han pointerer, at opgaven bliver rent administrativ, og at forudsætningen er grønt lys fra stiftet og Kirkeministeriet.

- Og så tror jeg i øvrigt ikke, at begravelsespladsen bliver en konkurrent. Det ender nok med at koste nogenlunde det samme som på kirkegårdene. At nogle vælger Stensballe Skov, handler snarere om, at de ikke er medlemmer af folkekirken og/eller ønsker at ligge netop sådan et sted, siger Jørn Bjørnskov.

Stensballe med Stensballegård og golfbanen. Den hvide firkant markerer, hvor begravelsespladsen skal placeres.

- Vi vil ikke konkurrere

Udtalelserne skal ses i lyset af, at folkekirkerne seks-syv år tilbage blev pålagt at opkræve den fulde kostpris for begravelser. Det betød et gevaldigt prishop. Medlemmer af folkekirken betaler dog en del via kirkeskatten, mens forhøjelsen slog voldsomt igennem for ikke-medlemmer. Ikke mindst de kan derfor se begravelsespladsen som en mulighed for at slippe billigere.

Henrik Ahlefeldt-Laurvig fortæller, at han og Horsens Kommune endnu ikke har opstillet det endelige regnestykke for priserne i Stensballe Skov.

- Men vi er ikke interesseret i at blive en økonomisk konkurrent for de traditionelle kirkegårde, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce