Annonce
Navne

Snart er hun både landmand og student

Lykke Lerche Holm. Foto: Learnmark Horsens

Horsens: Lykke Lerche Holm er årets første EUX-landmand, der afslutter den studiekompetencegivende del af uddannelsen på Learnmark Gymnasium HTX i Horsens.

Hun afsluttede med en tværfaglig eksamen i biologi og kvægspeciale, hvor hun skulle redegøre for, hvordan man giver en slagtekalv den bedste start.

Lykke Lerche Holm er landbrugselev på Enderupvestergaard i Ribe. Hun afslutter sin uddannelse 27. juni, når hun skal til fagprøve på Bygholm Landbrugsskole.

Derefter vender hun tilbage til Enderupvestergaard, hvor hun er blevet fastansat.

Denne sommer bliver i alt 18 unge færdige som EUX-landmand fra Bygholm Landbrugsskole og Learnmark Gymnasium HTX.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce