Annonce
Kultur

'Smukke møer' myldrede ind på metal-mindernes allé: Nogle havde ikke set hinanden i årtier

- Så er han her sat'me. Så kan I godt klappe, lød det med karakteristisk skraldende latter fra Ken Hammer, da han entrede museet, sædvanen tro iført hat og solbriller. En af de første, der fik et gensynskram, var frontmand Paul "Ronnie Atkins" Christensen. De to har dog brugt en del tid sammen på det seneste, da de har været på promotion-turné for en ny bog, der er skrevet om dem og bandet. Foto: Morten Pape
Hvis du har været til genforeningsfest med din gamle folkeskoleklasse, har du en idé om den scene, der udspillede sig på Horsens Museum fredag. Her fandt gamle Pretty Maids-medlemmer sammen ved åbningen af en spritny udstilling om byens største band nogensinde.

Horsens: - Hvaaaaad satan, er det dig? Hvordan går det, mand? Hold kæft, hvor er det bare dejligt at se jer igen...

Ordene var som plukket fra en genforeningsfest med din gamle folkeskoleklasse, da Horsens Museum fredag eftermiddag slog dørene op til sin nyeste, store udstilling "Heavy (Hævi) Horsens".

I det omfang, man overhovedet kan sammenligne seancen med en folkeskole-reunion, var der dog i bedste fald tale om gensyn med en specialklasse af rang.

Annonce

Uddelingen af krammere, smil og kække bemærkninger skete nemlig ikke mellem gennemsnitlige folkeskoleelever, men derimod mellem en flok fra det navnkundige, horsensianske "rock-akademi", Pretty Maids.

Den røde løber var rullet ud

Byens største band nogensinde fejrer 40 år i år, og ved hjælp af heavy metal-søgere og en sjældent brugt arkæologi har Horsens Museum stykket en omfangsrig jubilæums-udstilling sammen med hundredvis af objekter, billeder, film, instrumenter og personlige effekter, som flere af bandets nuværende og tidligere medlemmer stiller til rådighed.

... nu er vi her - på linje med Egtvedpigen og Grauballemanden.

Paul Christensen
Den røde løber var rullet ud for gensyn mellem gamle bandmedlemmer. Foto: Morten Pape

"Heavy (Hævi) Horsens" giver på den måde et både personligt og unikt indblik i bandets historie, og de gamle bandmedlemmers interesse for at (gen)se den tunge arv, som de efterlader dansk rockhistorie, var stor fredag eftermiddag. Så stor, at det myldrede med gamle "smukke møer" på den røde løber foran Horsens Museum på Sundvej. Både medlemmer, der har været med i bandet i kortere og længere tid, var troppet op.

Annonce

Overvældende

- Det er sgu da et eller andet sted overvældende. Der er masser af mennesker her, som jeg ikke har set i 30 år, i 20 år. Så det er ret vildt. Og det er vildt, at man gør det her for os. Det er vi meget beærede over, sagde Pretty Maids frontmand Paul Christensen, mens han med en fadøl i hånden stod skulder ved skulder med sin gamle "partner in crime", ven og guitarist Kenneth "Hammer" Hansen.

Fejringen af Pretty Maids 40 års-jubilæum

Pretty Maids blev dannet i 1981 i Horsens.

Bandet har været igennem en række besætninger i tidens løb, men altid med guitaristen Kenneth Hansen og sangeren Paul Christensen som bærende medlemmer.

For mange er signatursangen "Please Don't Leave Me" fra 1992, men bandet har meget mere i bagagen:  16 albummer og en række EP'er, live-plader og opsamlinger er det blevet til.

De har vundet to grammy-statuetter, og spillet over hele verden, med nogle af heavy-genrens allerstørste navne: Black Sabbath, Deep Purple, Kiss, Scorpions og Alice Cooper blandt andre.

I anledning af 40-års jubilæet har Horsens Museum skabt en særudstilling, "Heavy (Hævi) Horsens" der fortæller hele historien om bandet. 

Der er også udgivet to nye bøger om bandet: Jan Eriksens interview-bog med Ken Hammer og Ronnie Atkins, "40 år med Pretty Maids" og en officiel biografi begået af den svenske superfan Ozzie Adenborg, "We Came To Rock - The Offcial Pretty Maids Journals".

Den dynamiske duo har fulgtes ad gennem hele Pretty Maids' historie; fra de tilfældigt mødtes ved en Thin Lizzy-koncert i Aarhus, til de selv indtog verden og optrådte for tusinder af fans over hele kloden, til nu, hvor de er gjort til levende museumsgenstande i byen, hvor det hele begyndte.

- Det første, jeg tænker, er, at det ikke føles som 40 år, der er gået. Det er jo sindssygt, virkelig sindssygt. For mig føles det mere som om, det bare er "nogle" år siden, så det er meget underligt. Men det er også fedt at se alle de gamle bananer igen, lød det fra 56-årige Paul Christensen.

Pretty Maids har spillet side om side med nogle af verdens største bands gennem sine 40 år, og bandet har siden 2010 udgivet nogle af sine mest anmelderroste skiver. Foto: Morten Pape

Hverken han eller Ken Hammer lagde skjul på, at de er stolte af udstillingen. Ikke mindst fordi de i modsætning til Egtved-pigen og Tollund-manden kan se og kommentere på resultatet, gnæggede 57-årige Ken Hammer.

- Hele den her museums-del er jo en ting, vi slet ikke så komme.

- Man skulle da være et skarn, hvis man ikke var taknemmelig for det, sagde den 57-årige guitarist.

- Det er superfedt at se så mange tidligere bandmedlemmer. Nogle har jeg ikke set i 30 år. Det er rørende, og det her med at komme på museum, ik'... Da vi var unge, havde vi en masse drømme, vi havde målsætninger om at lave vores egen musik, indspille en plade, at komme ud at spille på de store scener. Men jeg kan ikke huske, at det komme på museum var et af målene,. Men nu er vi her - på linje med Egtvedpigen og Grauballemanden, sagde Ronnie Atkins. Foto: Morten Pape

Om bandet kommer til at fejre flere triumfer i fremtiden, turde de dog ikke spå om.

Paul Christensen er blevet ramt af kræft og erklæret uhelbredeligt syg. P.t. har han det - med op- og nedture - godt. Men hans situation er usikker.

Så hvor står Pretty Maids anno 2021?

- Lige her, på Horsens Museum. Det var da et af de lette spørgsmål, sagde Ken Hammer grinende og tilføjede:

- Jeg ved godt, hvad du mener, men vi ved det faktisk ikke lige nu.

Der er løbet meget strøm gennem forstærkerne, siden Pretty Maids debuterede i 1982 på spillestedet Nørregade 51 i Horsens. Bandet, der regnes blandt pionererne inden for dansk hårdrock, har spillet i det meste af verden og har stadig en solid fanbase. Foto: Morten Pape

- Nu fejrer vi vores fortid, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Der er alle mulige ubekendte faktorer, sygdom og pis og lort, ik'. Så vi ved det ikke - vi har ikke diskuteret det, tilføjede Paul Christensen, inden han og Ken Hammer sammen andre af de jubilerende "smukke møer" gik ud i den jubilæums-hyldest, der frem til februar vil fylde det meste af Horsens Museums underetage.

Mens fredagens åbning alene var en mulighed for blandt andet bandmedlemmer, familie og venner for at opleve udstillinger, åbner den officielt for offentligheden mandag kl. 17.

Her ventes fans fra både ind- og udland at troppe op, og flere af bandmedlemmerne vil igen være til stede, oplyser Horsens Museum.

Det meste af underetagen på museet er proppet med alt fra gamle lp'er, fan-T-shirts, avisudklip, videoer og sjældne sager fra bandlemmernes egne gemmer. Foto: Morten Pape
Horsens borgmester Peter Sørensen afslørede i sin åbningstale, at han i sine unge år var lidt af et heavy-hoved. Lyden af Pretty Maids var en vigtig del af soundtracket til livet som horsensianer dengang, og bandet gjorde byen stolt. Foto: Morten Pape
Takket være bandmedlemmernes udlån af personlige effekter giver udstillingen et særligt indblik i den fire årtier lange karriere, Pretty Maids har præsteret. Foto: Morten Pape


Ken Hammer havde også tid til at skrive autografer. Foto: Morten Pape
16 studiealbums er det blevet til i Pretty Maids levetid. Foto: Morten Pape
Fan-merchandise og musikernes egne gevandter fylder også i udstillingen. Foto: Morten Pape


Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Annonce