På min tur tværs gennem landet på vej hjem til Træskohage fik jeg mandag de smukkeste synsindtryk, der må være indbegrebet af dansk sommerlandskab:
De meget røde valmuer i tusindvis på markerne og langs grøftekanterne, hvor de på smukkeste vis overrasker øjet med deres farvepragt.
Jeg kom uvilkårligt til at tænke på det digt, som Naja Marie Aidt sidste år til jul skrev til Weekendavisen om coronapandemien og samfundets nedlukning, - og ikke mindst om hendes længsel efter frihed, lys i mørket og fællesskab, blandt andet symboliseret ved valmuerne:
"Jeg længes efter valmuer. Bølgende enge, vild skov. Det er mine drømme i urolige sorte nætter."
Efterfølgende blev digtet til en sang med musik af Christian Bach Worsøe alias W. Og netop mandags - på dagen, hvor mundbindet og flere af vores coronarestriktioner forsvandt - var det for mig særligt opløftende at se alle disse røde valmuer og gentænke Najas digt.
Langs vejene og på markerne står gærdevalmuen her i juni ofte i blomst. Den kendetegnes ved at være lidt blegrød og knap så stor. Den er et-årig og synes meget sart og yndefuld. De røde kronblade holder ikke længe og mister nemt fodfæstet. Men der er meget dekorative, når de blander sig med aksene i en bygmark.
Kornvalmuen er også et-årig, men noget højere end gærdevalmuen, og så har den knaldrøde kronblade - ja, nærmest blodrøde. De behårede blomsterstængler rejser sig højt med deres bøjede blomsterknopper, som nærmest ærbødigt åbner sig i al deres røde pragt.
Endelig har vi opiumsvalmuen, som er indvandret fra blandt andet Tyrkiet og Iran, og flere steder her i landet vokser vildt, men som også dyrkes som pryd- og haveplante. Stænglens og bladenes saft bruges til udvinding af medicin (morfin), mens frøene bruges til birkes.
Fælles for alle valmuearterne er, at den enkelte plante kan producere op til 20.000 frø, som spredes ved bevægelse af frøhusene (for eksempel ved vindens hjælp), og at frøene kan overleve i jorden i flere år og så pludselig spire frem for fuld kraft.
Det frister at gøre stop ved en mark eller grøftekant med valmuer for at plukke en buket med hjem. Men lad være: Så snart buketten kommer indendørs, falder valmuens røde blade. De skal altså nydes på stedet - i naturen!
Det frister at gøre stop ved en mark eller grøftekant med valmuer for at plukke en buket med hjem. Men lad være: Så snart buketten kommer indendørs, falder valmuens røde blade.
Valmueblomsten har gennem alle tider og i alle lande haft mange forskellige symbolske betydninger.
Her vil jeg dog kun fremhæve valmuens betydning efter Første Verdenskrig, hvor den røde valmueblomst blev symbol på de faldne soldater. I dag er det blandt andet i England en tradition at bære en kunstig valmueblomst på sit tøj på mindedagen for afslutningen på Første Verdenskrig, den 11. november (1918).
Selv kan jeg se valmuen som symbol på eller udtryk for naturens sårbarhed. Plukker vi den, falder kronbladene straks af. Men samtidig ser jeg den også som symbol på eller udtryk for naturens evne til at klare vanskelige tider eller situationer - selv efter mange år i en gold jord kan valmuen spire og folde sig ud på ny i al sin pragt.
Så glæd dig, når du ser de røde valmuer blomstre, og lad det være tegn på sommer, frihed, lys og fællesskab - efter en hård tid med coronarestriktioner.
