Annonce
Brædstrup

Smuk hud sælger: Skønhedsguru fra Addit topper bestsellerliste med ny bog

Skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen har fået succes med sin nye bog "Seriøst bedre hud". Pressefoto
Skønhedsguruen Anette Kristine Poulsen, som blandt andet er kendt fra TV2, har succes med sin nye bog "Seriøst bedre hud".
Annonce

Addit: Skønhedseksperten Anette Kristine Poulsen fra Addit kan nu også kalde sig for succesforfatter. I hvert fald har hendes nye bog "Seriøst bedre hud" fået godt fat i læserne. Den nye bog kom i handlen 27. februar i år, og allerede her få uger efter udgivelsen er bogen strøget ind på bestsellerlisterne hos både Bog & Idé, Saxo og hos Arnold Busck, hvor den har ligget nr. 1.

Forfatteren selv er naturligvis glad for, at læserne har taget så godt imod bogen, at den er kommet på bestsellerlisterne.

- Det var ikke noget, jeg turde håbe på eller spekulere i. Jeg ved jo godt, at det er en kort fornøjelse, fordi der kommer mange nye bøger hele tiden. Så jeg nøjes bare med at være sindssygt glad, siger Anette Kristine Poulsen

Skønhed er enormt selvrelevant. Rent tendensmæssigt ser vi, at skønhed og sundhed smelter mere og mere sammen, og der er huden en sladderhank for, hvordan vi som helhed har det.

Anette Kristine Poulsen, skønhedsekspert og forfatter

Annonce

Skønhed vedrører alle

54-årige Anette Kristine Poulsen arbejder som skønhedsredaktør på Børsen og er fast tilknyttet TV2 som skønhedsekspert. Hun har sig egen forklaring på, hvorfor skønhed bliver ved med at interesse folk.

- Skønhed er enormt selvrelevant. Rent tendensmæssigt ser vi, at skønhed og sundhed smelter mere og mere sammen, og der er huden en sladderhank for, hvordan vi som helhed har det. Vi vil gerne være sunde og se sunde ud, og vi ved også, at vi skal leve længere, så derfor vil vi også gerne holde os sunde længere, siger Anette Kristine Poulsen.

Den lokale skønhedsekspert har tidligere skrevet bøgerne "Slip rynkehysteriet" og "Superhud", men med "Seriøst bedre hud" har hun skrevet det, som hun selv kalder for en no-nonsens vejviser til, hvordan man bedst plejer sin hud.

- Jeg er blevet fem år klogere siden min sidste bog, og så er jeg nok blevet mere barsk og mere konkret med den nye bog. Det er også et opgør imod, hvordan industrien taler til os kvinder. De her produkter bliver tit klædt ind i et for svulstigt sprog. Der findes mange produkter, der hedder noget med mirakler. Den overdrevne sprogbrug gør, at mange ikke hører efter, og mange ikke tror på produkterne, siger Anette Kristine Poulsen.

Annonce

Fyldt med gode råd

I sin nye bog har hun derfor arbejdet sammen med professorer og hudlæger for at præsentere læserne for de indholdsstoffer, som har en videnskabelig dokumenteret effekt på huden. Bogen er således spækket med gode råd om, hvordan man undgår alt fra solskader til appelsinhud, og dermed håber hun, at bogens læsere får noget med sig. Det ændrer dog ikke på, at livsstilen også har stor betydning for hudens sundhed.

- Det er sindsygt afgørende for huden, hvad vi gør, og hvad vi ikke gør. Der er en 80/20-reglen, hvor livsstilen er de 80 procent, mens man kan smøre sig til de sidste 20 procent, og det er her, at jeg og min bog kommer ind i billedet. Så kan man få opskriften på, hvordan man laver en målrettet indsats til en sundere hud.

Anette Kristine Poulsens bog "Seriøst bedre hud" er udgivet af Politikens Forlag.

Bogen "Seriøst bedre hud" udkom 27. februar i år og er udgivet af Politikens Forlag. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: - Journalisterne er bare mikrofonholdere - de stiller jo ingen kritiske spørgsmål

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Horsens

Høje smittetal nærmer sig fra nord - men Horsens Kommune mærker ingen stigning

Annonce