Annonce
Horsens

Smittetallet falder hos Danish Crown: Meget få smittede i denne uge

For at inddæmme smitten sendte Danish Crown i sidste uge et trecifret antal ansatte hjem, og i denne uge er der kun konstateret meget få smittede blandt ansatte. Arkivfoto: Morten Pape
44 ansatte på Danish Crown-slagteriet i Horsens blev i sidste uge konstateret smittet med coronavirus. Både smittede og nære kolleger blev sendt hjem, og det ses nu på smittetallet.
Annonce

Horsens: Kun få ansatte hos Danish Crown i Horsens er i denne uge testet positiv for coronavirus. Det oplyser pressechef Jens Hansen.

I sidste uge intensiverede slagteriet testningen med daglige lyntest, og det førte i løbet af ugen til konstatering af 44 smittetilfælde blandt de ansatte. Det præcise antal af smittede ansatte i denne uge har pressechefen ikke.

- Sammenlignet med sidste uge er det meget få, siger han.

Foruden de ansatte, der er konstateret smittet, har Danish Crown sendt de smittedes nære kontakter på slagteriet hjem. Det drejer sig om et trecifret antal, oplyser Jens Hansen.


Det vigtigste er, at vi har ageret på alle de konstaterede smittetilfælde, så både smittede og deres kontakter er sendt hjem til isolation.

Jens Hansen, pressechef


Flere af de hjemsendte er allerede vendt tilbage efter at være konstateret fri for smitte, men i andre tilfælde kender Danish Crown endnu ikke status på test-resultaterne af de hjemsendte kontakter.

- Derfor har vi en ubekendt faktor i forhold til antallet af nye smittetilfælde. Vi kan først registrere eventuelle smittetilfælde, når vi får tilbagemeldingen, siger Jens Hansen.

Annonce

Det rette set-up er på plads

Skulle de smittede slagteriarbejdere have smittet pårørende eller andre kontakter uden for slagteriet, ved Danish Crown det ikke.

- Smitteopsporingen uden for slagteriet ligger i hænderne på Styrelsen for Patientsikkerhed, oplyser Jens Hansen.

- Det vigtigste er, at vi har ageret på alle de konstaterede smittetilfælde, så både smittede og deres kontakter er sendt hjem til isolation, og vi gør alt for at informere om, hvordan de skal forholde sig. Horsens Kommune er også klar med hjælp til indkvartering i isolation, så det rette set-up er på plads, fastslår pressechefen.

Hjemsendelse af de mange ansatte betyder, at slagteriet har nedsat kapaciteten. Der køres lige nu på cirka to tredjedele af normal kraft, oplyser Jens Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce