Annonce
Hedensted

Smittetallet er faldende: Men muterede virusvarianter bekymrer kommune

Tirsdag 23. februar kommer den til at stå på vaccinering og ikke blot testning i Hedensted Centret. Regionen har åbnet for nye tider til dem, der er fyldt 85 år. Tidsbestillingerne sker online. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Hedensted Kommune er ude med en appel om fortsat forsigtighed. Udbrud i Kolding Kommune tjener som skrækeksempel på, hvor hurtigt virusvarianterne kan sprede sig.
Annonce

Hedensted: Hold nu fast i alle de velkendte forholdsregler mod coronavirus.

Sådan lyder appellen fra Hedensted Kommune, selvom smittetallet er faldet den seneste uge. Det er nemlig stadig ikke så lavt som tidligere på året, og mutererede virusvarianter ses stadig i positive tests.

- Vi er bange for at komme i en situation som i Kolding, hvor det lige pludseligt eksploderer et sted på grund af den øgede smitterisiko, der er ved mutationer. Vi skal være klar over, at selvom smittetallet er lavt lige nu, så kan det lynhurtigt gå den anden vej, siger chef for social omsorg, René G. Nielsen.

Annonce

Kan kun appellere

I Kolding har den britiske virusvariant fået fat på flere skoler og dagtilbud. Skrækeksemplet har fået Hedensted Kommune til på Facebook at komme med en appel om at huske at passe på. Den går ud til borgere såvel som virksomheder.

Udlændinge, der kommer til kommunen for at arbejde periodevis, er stadig et særligt fokus.

- Der er en hel del. Typisk lejer de et hus og bor gruppevis. Det gør smitterisikoen større, siger Rene G. Nielsen om den "vandrende arbejdskraft" og fortæller, at kommunen kun kan appellere til arbejdsgiverne om at have opmærksomhed på forholdsreglerne.

Annonce

Stik til de ældste

Vaccinationsforløbet skrider planmæssigt frem. Hedensted Kommune er godt med i forhold til resten af landet, fortæller René G. Nielsen.

Tallene

Der tages afsæt i tallene, der blev offentliggjort fredag 19. februar. I parentes ses tallene for fredag 12. februar.

Smittetilfælde de seneste syv dage: 23 (35)

Postnummer: Hedensted har flest nye tilfælde, otte styk.

Incidenstallet per 100.000 borgere: 49 (75)

Antal tests seneste syv dage: 5270 (5358)

Har fået begge stik: 1255 (1000)

Har fået et stik: 2476 (1492)

Nu gælder det restgruppen af borgere, der er fyldt 85 år eller mere og endnu ikke har fået første vaccine. Dernæst følger mennesker med kroniske sygdomme og andre sårbare, som indstilles via læge eller sygehus.

Annonce

Skal være klar til at teste flere

Kommunen skal stå for testningen på skoler, når de ældre elever på et tidspunkt vender tilbage. Der lægges op til to tests ugentligt for elever og personale. Det er en stor opgave, som kommunen må ansætte folk til at løfte.


Vi har gjort en kæmpestor indsats for at sikre, at alle de borger i målgrupperne, vi arbejder med, er kommet til vaccination. Derudover har vi haft stort fokus på at udnytte alle tilovers-blivende rester fra vaccinerne og at bruge dem. Det betyder, vi er rigtig godt med i forhold til resten af landet.

René G. Nielsen, chef for social omsorg, Hedensted Kommune


- Vi regner med et løbende optag, så vi kan lave pode-teams eller par, som kører ud og bruger lokaler, som står klar, siger René G. Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Butikkerne i Horsens om genåbning: Vi har aldrig været mere klar...

Coronavirus

Få overblikket: Sådan bliver genåbningen i din kommune

Annonce