Annonce
Hedensted

Smittetal i Hedensted holder sig stabilt: Fra næste uge testes alle lærere

Fremover kan man også blive lyntestet i Rask Mølle. Der vil fortsat være mulighed for lyntest i Hornsyld, samt PCR-test i Hedensted, Juelsminde og Tørring. Foto: Mads Dalegaard
Hedensted Kommune har selv ansat et testkorps, der fra næste uge skal lynteste lærere og pædagoger. Rask Mølle får lyntestcenter.

Hedensted: Fra næste uge vil alle lærere i Hedensted Kommune blive lyntestet for coronavirus to gange om ugen.

Kommunen har nemlig ansat et team på seks podere, der kan tage rundt og teste i første omgang lærerne. Hvis de ældre elever på et tidspunkt får lov til at komme tilbage i skole, vil de også blive testet.

- Vi har ind til i denne uge haft Falck til at køre rundt og teste personale i dagtilbud og i bofællesskaber. Den mulighed forsvinder, og i stedet kan de benytte sig af testbilerne, der kommer rundt på skolerne, forklarer leder af social omsorg i Hedensted Kommune, René G. Nielsen.

Mange steder ligger eksempelvis skole og børnehave samme sted, så derfor har man valgt den model. De nye kommunale testbiler skal også betjene friskolerne i kommunen.

Annonce

Nyt teststed i Rask Mølle

Til gengæld betyder det, at der bliver bliver oprettet et lyncenter i Rask Mølle, som bliver drevet af Falck.

- Det handler om at skabe et så finmasket net af teststeder som muligt, forklarer René G. Nielsen.

Smittetrykket i Hedensted Kommune har været stabilt den seneste uge. Sidste fredag lå de såkaldte incidenstal på 49, mens det i går lå på 43.

Ugens coronatal

Der tages afsæt i tallene, der blev offentliggjort fredag 26. februar. I parentes ses tallene for fredag 19. februar.

Smittetilfælde de seneste syv dage: 20 (23)

Postnummer: Løsning har flest nye tilfælde, fem styk.

Incidenstallet per 100.000 borgere: 43 (49)

Antal tests seneste syv dage: 5691 (5270)

Har fået begge stik: 1358 (1255)

Har fået et stik: 3106 (2476)

Annonce

Mangler vacciner

Kommunen er i øjeblikket i gang med at overdrage hele ansvaret for vacciner til regionen, som skal stå for vaccinationscentret i Hedensted. Det skyldes blandt andet, at kommunen er ved at være færdig med at vaccinere de borgere, som modtager personlig eller praktisk hjælp.

Samtidigt skal kapaciteten øges væsentligt, fordi der nu bliver sendt invitationer ud til større grupper.

- Udrulningen af vaccinationer har kørt efter planen, men vi har oplevet frustration hos borgerne, fordi der har været et mismatch mellem de invitationer, der er blevet sendt ud, og det antal tider, der har været til vaccinationer. Det skyldes den mængde vacciner, man modtager, siger René G. Nielsen, der ikke forventer, at det umiddelbart bliver bedre i og med større og større grupper nu skal vaccineres.


Vi kommer til at bruge en næseborstest, hvor pinden er kortere end ved de kendte lyntest.

René G. Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Billetkrav, indhegning og mange tusind færre gæster i år

Coronavirus

Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen: Får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Erhverv For abonnenter

God for 1,9 milliarder: Så meget tjente Michael Mortensen i 2020

Annonce