Annonce
Horsens

Smittespredning er stoppet på sygehusets medicinske afsnit

I denne uge har der ikke været behov for, at akutte patienter blev ledt uden om det lokale hospital, som tilfældet har været i den forgangne tid. Foto: Morten Pape
Siden weekenden er der ikke konstateret flere covid-19-smittede medarbejdere på det sygdomsplagede medicinske sengeafsnit, som har haft 36 covid-19-ramte ansatte.
Annonce

Horsens: Siden weekenden er der ikke tikket flere sygemeldinger ind fra covid-19-ramte medarbejdere på det medicinske sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens.

Søndag var hele 36 medarbejdere sygemeldt med covid-19. Men siden weekenden og frem til torsdag eftermiddag er der ikke kommet flere sygemeldinger af den grund. Til gengæld er der kommet raskmeldt personale tilbage på jobbet.

- I dag er der omkring 30 sygemeldinger på grund af covid-19, fortæller lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard torsdag eftermiddag.

Onsdag og torsdag er medarbejderne på afdelingen blevet screenet for smitte.

- Lige nu venter vi på svar. Er der positive iblandt, skal vi i gang med smitteopsporing igen, siger direktøren, som også konstaterer, at det kan tage tid at komme sig oven på covid-19.

- Alle skal nok komme tilbage, men det går måske ikke helt så hurtigt, som man kunne ønske sig.

Den gentagne smitteopsporing forstætter, indtil al covid-19-smitte er udryddet blandt medarbejderne på afsnittet.

Annonce

Otte til tolv indlagte

Antallet af patienter, der er indlagt med covid-19 på det lokale hospital, ligger fortsat på et stabilt niveau, som de seneste to uger har svinget mellem 8 og 12. Torsdag eftermiddag lød tallet på ni, som primært er indlagt på Medicinsk Sengeafsnit 1 (MS1), men også nogle få på intensiv-afsnittet.


Der har været tryk på MS1, men personalet har klaret det flot.

Nils Falk Bjerregaard


Sengeafsnittet rummer normalt 30 sengepladser, men på grund af det store sygdomsudbrud blandt personalet, er kapaciteten nede på 12 senge.

- Der har været tryk på MS1, men personalet har klaret det flot, siger Nils Falk Bjerregaard.

Annonce

Kan klare sig selv

Smitteudbruddet på hospitalet har den seneste tid betydet, at nogle patienter, der var visiteret til at blive indlagt i Horsens, i stedet er blevet kørt direkte til et andet hospital i regionen. Det har der heller ikke været behov for efter weekenden.

- Vi kan se, at der kommer færre akutte indlæggelser. Det kan være et udtryk for, at de forholdsregler, man tager for at mindske risikoen for at blive smittet med coronavirus, også hjælper i forhold til andre infektioner, siger Nils Falk Bjerregaard, som forsigtigt skønner, at niveauet for smittede har nået et plateau i Danmark.

- Selv om der måske ikke er så meget plateau, når vi kigger på vores klyngekommuner - Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg, hvor det ser mere uens ud. Men på landsplan ligger tallet omkring 1000 - plus/minus, så vi regner lidt med, at niveauet er, hvor det skal være lige nu. Så er det spændende at se, hvordan julen influerer på det hele, siger direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Efter ulykke på Vestvejen: Familie på tre - næsten fire - har det godt

Annonce