Annonce
Kultur

Smittefrygt i Holbæk kan give Horsens-festival massivt vokseværk

Publikum til Horsens Teaterfestival kan ende med en moppedreng af et program i år. Festivalen åbner armene for coronaramte kolleger i scenekunst-branchen. Arkivfoto: Martin Ravn
Aprilfestival aflyses på grund af corona. Horsens Kommune åbner armene. - Som det kan ses i både Horsens og hele Danmark, står vi sammen og hjælper hinanden der, hvor vi kan, siger borgmester.
Annonce

Horsens: 2020-udgaven af Horsens Teaterfestival har pludselig fået udsigt til et kæmpe vokseværk og kan ende med at blive mange gange større end først planlagt.

Ikke fordi arrangørerne i Horsens Kommune synes, at programmet er for tyndt, men fordi corona-krisen har sendt en anden af landets store teaterfestivaler til tælling.

Kommunen oplyser i en pressemeddelelse, at Aprilfestival i Holbæk, der med 172 forestillinger er verdens største teaterfestival for børn og unge, på grund af corona ikke som planlagt kan finde sted i slutningen af april.

I et forsøg på at afbøde konsekvenserne for de i alt 110 deltagende teatre har Horsens Kommune nu tilbudt, at de kan komme med på Horsens Teaterfestival i september i stedet.

Her kan de vise deres forestillinger frem for de opkøbere, som er med på festivalerne. Alternativet er, at teatre ikke får solgt deres forestillinger og dermed ender i en økonomisk gyser.

Annonce

- Kunst og kultur binder os sammen

Redningsmissionen sker i samarbejde med kompetencecentret Teatercentrum, der er med til at arrangere Aprilfestival, og selv om der endnu mangler mange detaljer i redningsaktionen, er udspillet blevet taget godt imod blandt teatrene, lyder det fra Horsens Kommune. - Som det kan ses i både Horsens og hele Danmark, står vi sammen og hjælper hinanden der, hvor vi kan. Mennesker samles omkring morgensang, teaterforestillinger og fællestegning via digitale platforme. Kunst og kultur binder os sammen og skaber fællesskab og håb, siger borgmester Peter Sørensen.

Horsens Teaterfestival, der hvert år inviterer tusindvis af horsensianere ind til udvalgte teaterstykker, plejer at have omkring 35 forestillinger på plakaten.

Festivalen er den største kuraterede teaterfestival for børn og unge herhjemme, og den finder i år sted i dagene 18.-20. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce