Annonce
112

Politiet efterlyser kraftig kronraget mand i 'Mors Dyt': Slog på families siderude

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Politi efterlyser en sort Smart med klistermærket "Mors dyt", der tirsdag aften påkørte en familiebil på Gesagervej i Hedensted.
Annonce

Hedensted: En familie fra Flemming blev tirsdag aften chikaneret af en bilist på E45.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte de to biler på motorvejen ved Horsens Syd i sydgående retning, og på vej ned ad motorvejen blændede den ene bilist, der kørte i en sort Smart, med det lange lys og kørte ind foran familiens bil.

Begge biler kørte af ved Hedensted og standsede på afkørselsrampen, hvor Smart-bilisten steg ud og slog på familiebilens siderude.

De to biler fortsatte derefter på Gesagervej, hvor Smart-bilisten påkørte familiebilen og derefter kørte fra stedet. Familiebilen blev ført af en 45-årig mand og i bilen var også en kvinde og to børn.

Påkørslen skete kl. 19.21. Føreren af Smart-bilen beskrives som en mand, dansk af udseende, kronraget og kraftig af bygning. Han var iført en hvid T-shirt. Bilen, han kørte i, havde et klistermærke på bagskærmen, hvor der stod ”Mors Dyt” og registreringsnummeret ender sandsynligvis på 997.

Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der har oplysninger og bilisten, på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce