Annonce
Erhverv

Små banker er presset: Vores forretning er på skrump

- I dag er det populært, at man får afdraget og nedbragt sin gæld, og derfor bliver udlånsmassen lidt mindre. Den samlede forretning er på skrump, siger Claus E. Petersen, formand for Lokale Pengeinstitutter. Foto: Lars Thomsen
Lokalbankerne har en fjerdedel af danskerne som kunder og tjener lige nu pæne overskud. Men bankerne låner færre penge ud, mens myndighedernes krav stiger eksplosivt. Hvordan skal bankerne overleve i fremtiden? Avisen Danmarks erhvervsredaktør mødte Claus E. Petersen, sparekassedirektør og formand for lokalbankerne.

Finans: Hovedgaden i Grindsted er næsten mennesketom sådan en torsdag formiddag, men i indgangspartiet i Den Jyske Sparekasse venter de første kunder på, at klokken slår 10. Så bliver gardinet trukket fra og glasdørene åbnet.

På førstesalen sidder sparekassedirektør Claus E. Petersen i et lille, aflangt kontor med en PH-lampe over mødebordet og kaffe i den sorte termokande.

Alene denne formiddag er der to vigtige nyheder, som vi straks er nødt til at vende. Claus E. Petersen er ikke blot direktør i Grindsted. Han er også mangeårig formand for foreningen Lokale Pengeinstitutter (LOPI), der samler 54 af de mindre banker og sparekasser herhjemme. De sidder på en fjerdedel af det danske bankmarked for privatkunder og beskæftiger 8000 ansatte.

Om morgenen kom det frem, at regeringen øger kravene til den økonomiske polstring, der skal være i bankerne, med et ekstra nøk. Kort efter meddelte endnu en af landets store banker, Spar Nord, at den indfører negative renter for de privatkunder, der har mere end 750.000 kroner stående på bankbogen.

Kompleksiteten er en anden, end da Claus E. Petersen første gang blev adm. direktør - i Jelling Sparekasse - tilbage i 1998.

Myndighederne skruer løbende op for kravene til bankernes robusthed for at undgå en ny finanskrise. Kampen mod hvidvask kræver masser af penge og arbejdskraft ude i filialerne.

Og samtidig er renteniveauet så lavt, at pengeinstitutterne må finde sig nye forretningsområder, hvis der stadig skal tjenes penge.

Lokalbankerne er ikke begyndt at opkræve rente for at opbevare kundernes penge, men det kan snart komme. Bankerne betaler rente til Nationalbanken for at have penge stående, og den regning kan nemt blive sendt videre til kunderne. Men modstanden hos forbrugerne er tydeligvis stor.

Annonce
Claus E. Petersen er ikke blot direktør i Grindsted. Han er også mangeårig formand for foreningen Lokale Pengeinstitutter (LOPI), der samler 54 af de mindre banker og sparekasser herhjemme. De sidder på en fjerdedel af det danske bankmarked for privatkunder og beskæftiger 8000 ansatte. Arkivfoto: Henning Bagger

Hænger ikke sammen

- Der er folk, der i dag har negativ rente på deres realkreditlån. De burde kunne regne ud, at der også kan være negativ rente på deres indlån, for ellers hænger det overhovedet ikke sammen. Men det er alligevel utroligt svært at få en almindelig dansker med en almindelig økonomi til at forstå det rimelige i, at man kan betale negative renter, konstaterer Claus E. Petersen.

Hos Den Jyske Sparekasse vil de negative renter i første omgang ramme erhvervskunderne, som allerede er vant til at betale for at have penge stående i de store banker.

- Hvis der kommer nogen, der ikke er kunde i forvejen, men har 10 millioner kroner til overs, så vil vi beregne negativ rente. Men det kommer også til at gælde for almindelige erhvervskunder i løbet af efteråret, siger Claus E. Petersen.

Problemet er, at man sagtens kunne strække sig langt for sine gode kunder. Men ved at holde sig fra negative renter, tiltrækker man nye kunder, der blot ønsker at undgå renteudgiften i deres sædvanlige pengeinstitut.

- Hvis vi ikke gør det, bliver vores forretning splittet ad. Vi kan risikere at overtage hele problemet, siger Claus E. Petersen.

Den langstrakte årrække, hvor vi har haft meget lave renter, påvirker hele bankernes forretningsmodel: At låne penge ud til en højere rente end den, de betaler til de kunder, der sætter penge i banken. Det spænd kaldes for rentemarginalen, og det tal er snævret kraftigt ind i en tid med renter, der ligger omkring nul procent.

Populært at nedbringe gæld

Samtidig har kunderne ændret opførsel. For 10 år siden var der væsentligt flere mennesker, der belånte deres ejendom op til skorstenen og brugte pengene til at skyde ind på en pensionsordning eller til investering. Det gav bankerne et større udlån, og samtidig tjente de penge på investeringsrådgivning.

- I dag er det populært, at man får afdraget og nedbragt sin gæld, og derfor bliver udlånsmassen lidt mindre. Den samlede forretning er på skrump, siger Claus E. Petersen.

Hvad kan I gøre ved det?

- Vi forsøger at kompensere ved at finde nogle behov hos kunderne, som vi naturligt kan dække. Rigtigt mange lokale pengeinstitutter har øget indsatsen på forsikringsområdet. Forsikring er jo en del af at sikre sin økonomi, så det ligger i naturlig forlængelse af det, vi laver i forvejen, siger Claus E. Petersen.

Alligevel er det forkert at tale om krise i banksektoren. De mindre banker er populære hos kunderne, og LOPI’s medlemmer scorede sidste år 70.000 nye kunder. Mange var flygtet fra storbanker som Nordea og Danske Bank, der udover skandalehistorier om hvidvask også har lukket mange filialer rundt i landet. Samtidig er der meget få kunder, der i disse år ikke kan betale deres gæld, så LOPI-medlemmernes overskud endte på tilsammen 4,5 milliarder kroner sidste år. Det svarer til, at de forrentede deres egenkapital med 10 procent - et niveau langt fra krisestemning.

Tung regulering

Til gengæld tynger reguleringen, som regeringen altså gjorde endnu skrappere i denne uge.

- Det er et følsomt spørgsmål. På den ene side kan jeg sagtens forstå det politiske ønske om, at vi ikke får en ny finanskrise, hvor man skal bruge statens kreditværdighed til at spænde et sikkerhedsnet ud under det finansielle system. Men jeg synes, at der er noget, der går for vidt, siger Claus E. Petersen.

Han mener, at samfundet har en interesse i at have robuste banker, men omvendt kan robustheden også blive så stor, at bankerne får svært ved at trække vejret - og låne penge ud.

- I de gode gamle dage skulle et pengeinstitut have en solvens på otte procent, hvis man skulle åbne om morgenen, husker Claus E. Petersen.

Solvensen er et udtryk for den finansielle styrke, og med en høj solvens mindskes risikoen for, at banken pludselig kan gå konkurs. Men i de senere år er der lagt en række ekstra krav oven på solvenskravet.

Claus E. Petersen griber et stykke papir og noterer en stribe nye buffere, krav om hensættelser til mulige tab, kreditspændsrisiko og andet. Til sidst viser regnestykket, at bankerne nu skal polstre sig med et såkaldt kapitalberedskab på op mod 21 procent i forhold til de otte procent i gamle dage.

- Det er tæt på en tredobling af de kapitalkrav, vi havde tidligere. Jeg ved godt, at der er politikere og embedsmænd, der gerne vil gøre det så sikkert som muligt. Men jeg synes, at man får lagt sig for højt oppe, bemærker han.

Plan for afvikling

Konsekvensen er samtidig, at det i dag kun er ganske få specialister i pengeinstitutterne, der kan regne kapitalkravene ud. Oven i det kommer en masse rapportering, der presser hovedkontorerne i de mindre banker. Et eksempel er en afviklingsplan, som bankerne løbende skal sende til Finanstilsynet.

- Det er et meget stort dokument på flere hundrede sider, der skal være fuldstændigt gennemarbejdet og viser, hvad vi kan gøre i en situation, hvor sparekassen skal afvikles. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om A.P. Møllers eller Novos bestyrelser også bruger tid på at diskutere afviklingsplaner, siger Claus E. Petersen.

Oven i det kommer bekæmpelsen af hvidvask, der oplever massiv opmærksomhed lige nu efter skandalerne i især Danske Bank og Nordea.

For Den Jyske Sparekasse betyder det, at der lige nu bruges omkring ti ansattes arbejde hvert år alene på at holde hvidvaskkunder fra døren.

- Vi gør det, som vi skal på hvidvaskområdet, men det er godt nok mange ressourcer, vi binder, siger Claus E. Petersen.

Og mens storbankerne lige nu investerer milliarder i at undgå nye skandaler, kan man frygte, at de kriminelle flytter fokus og prøver at hvidvaske penge gennem de mindre banker.

- Vi sidder da og tænker, at hvis der kommer nogen udefra til os, hvorfor gør de så det? Vi havde et vekselbureau, som ikke drev virksomhed i vores område. Det takkede vi pænt nej til, for vi kunne ikke finde en fornuftig grund til, at de gerne ville være kunde hos os, siger Claus E. Petersen.

Derudover er hvidvask noget, der i høj grad bekæmpes digitalt, og det kan aflæses på it-udgifterne.

- Det er ikke folk, der kommer med en Bilka-pose fuld af tusindkronesedler, der lugter mærkeligt. Det er mange år siden. Vi skal lave systemer, der er gode nok til at fange et mønster, der tyder på, at der foregår noget ulovligt, som skal indberettes til myndighederne, siger Claus E. Petersen.

Kindhest fra dronningen

Hver bank benytter en af landets tre store datacentraler, der leverer den livsnødvendige it-motor til bankerne, og herfra kommer der løbende nye funktioner, der skal betales for, hvis reglerne skal overholdes.

- It-regningen her i biksen (Den Jyske Sparekasse, red.) passerer i år for første gang 100 millioner kroner, og der er udsigt til, at den stiger i de kommende år. Det er det eneste lige nu, der forekommer ustyrligt. Løn, husleje og det andet løber ikke fra os, siger Claus E. Petersen.

Men han medgiver, at regningen skal betales. Banksektoren er udskældt, i folketingsvalgkampen stod bankerne for skud, og selv dronningen sendte en kindhest til bankerne i sin nytårstale. Hun talte om, at med betroede positioner følger et særligt ansvar og en særlig pligt til at gøre sit bedste.

- Det gør indtryk, når vores statsoverhoved udtaler noget, der kan opfattes som en kritik eller en løftet pegefinger. Vores regent plejer ikke at rende og sige noget, fordi det er populært. Hun siger det, fordi hun mener det, og det lytter jeg efter, siger Claus E. Petersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce