Annonce
Odder

Slutspil: Musikskolens leder stopper

Steen Hattesen kommer ikke til at stå i spidsen for Odder Musikskole ved flere nytårskoncerter. Foto: Mads Norvig
Steen Hattesen ville egentlig være stoppet i maj, men lod sig overtale til at fortsætte lidt endnu. Det er han glad for.
Annonce

Odder: "Nå men, alting har en ende". Sådan lyder en af linjerne i Shu-Bi-Duas sang om hvalen Valborg, og den kan Steen Hattesen godt nynne med på. Han har valgt at forlade jobbet som leder af Odder Musikskole og gå på pension.

- Alting har sin ende. Og selv om det var svært, skulle det være nu. Det har været en lang beslutning, for jeg har haft fantastiske vilkår ved rorpinden. Det er en god musikskole med en nærhed og tæthed, som jeg har været kisteglad for, siger Steen Hattesen, der er 65 år.


Det ville være surt at slutte 1. maj, specielt i år.

Steen Hattesen, musikskoleleder


Han tiltrådte i 2002, da musikskolen stadig holdt til på Skovbakkeskolen og delte lokaler med skolen. Det var ikke optimalt, og musikskolen og den nye leder drømte om, at den kunne få sit eget hus. Sådan gik det ikke helt, men skolen flyttede ud i Spektrum Odder, da der blev bygget til og lavet en multisal.

- Der har været nem adgang til beslutningerne i kommunen, og musikskolen har et godt ry, siger Steen Hattesen.

Annonce

Bedt om at fortsætte

Musikskolens leder havde planer om at stoppe 1. maj. Men han blev bedt om at blive lidt længere, fordi kommunen var midt i processen med at ansætte en ny kulturdirektør, og der var nok andre opgaver på rådhusets direktionsgang end at finde en ny musikskoleleder.

- Jeg blev bedt om at fortsætte, og det var jeg glad for. Jeg sagde ja og tog opgaven som et skulderklap, siger musikskolelederen.

Han fortsætter som leder indtil 1. oktober, og han er ekstra glad for, at han sagde ja til at blive lidt længere. Ellers skulle han være stoppet midt i en corona-nedlukning, hvor der kun var online-undervisning, og fællesskabet stod sin prøve.

Men eleverne nåede at komme tilbage til skolen, få live-undervisning og møde lærerne, så de fik en ordentlig afslutning på musikskoleåret.

- Det havde været hamrende trist at sige farvel 1. maj. Det er godt at få afsluttet en sæson og få en ny startet op. Det ville være surt at slutte 1. maj, specielt i år, siger Steen Hattesen.

Normalt sender musikskolen sit orkester An Odder Band på en turne rundt på skolerne for at give koncerter og reklamere for den kommende sæson.

Det har coronavirussen også sat en stopper for. Men i stedet har musikskolen brugt de sociale medier til at præsentere de instrumenter og de muligheder, skolen kan tilbyde.

Fristen for at søge jobbet som musikskoleleder er 10. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes og baråbningstider udvides

Annonce