Annonce
Horsens

Slut med blomster og chokolade til patienter og personale

Blomster er smukke, men fra i dag hører de ikke længere hjemme på sygehuset i Horsens og de øvrige hospitaler i Region Midtjylland. Arkivfoto: Katrine Damkjær
Risikoen for at sprede smitte med virus sætter en stopper for velmenende støtte til sygehusets personale og patienter gennem chokolade, blomster og andre gaver.

Horsens: Det er slut med at sige det med blomster, chokolade og andre velmenende gaver, når man vil sende varme hilsner og opmuntring til patienter og personale på sygehuset i Horsens og de øvrige hospitaler i Region Midtjylland.

- Det handler om hygiejne og tid, forklarer Lisbeth Holsteen Jessen, direktør på Regionshospitalet Horsens.

Både chokolade og blomster har været gennem manges hænder og udgør derfor en risiko for smitte, og det dur ikke i denne tid. Og så går der også tid med at få afleveret gaverne til de rette.

- Vi sætter umådelig stor pris på opbakningen fra både private og fra lokale virksomheder og er kede af, at vi desværre ikke længere kan modtage den slags opbakning, siger hospitalsdirektøren, som tilføjer, at også støtte, som de oplever mange steder på Facebook, luner.

Annonce

Mens husk mobiltelefonen

Patienter er stadig velkomne til selv at medbringe chokolade og slik til eget forbrug – eller købe det i kiosken i forhallen.

- De må også stadig have mobiltelefon med. Den kan være rigtig vigtig i en tid, hvor man ikke må have pårørende med på hospitalet, siger Lisbeth Holsteen Jessen.

Men lige nu er den allerstørste gave, man kan give sundhedsvæsenet, helt gratis.

- Det er at overholde reglerne om at holde afstand og følge retningslinjerne for håndvask og afspritning, siger hospitalsdirektøren, som har fokus på, at hospitalet og personalet er klar, når udbredelsen af coronasmitte ventes at være på sit højeste om nogle uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Arben Lika stopper som boksetræner

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Erhverv

Nyt firma kommer kriseramte butikker til undsætning: Mange tror det er for godt til at være sandt

Annonce