Annonce
Horsens

Slut med bare at møde op: Nu skal alle bestille tid til blodprøver på sygehuset

I dag bestiller omkring halvdelen af brugerne tid til at få taget en blodprøve i laboratoriet på Regionshospitalet Horsens. Målet er at få det tal op på 90 procent for at mindske tiden i venteværelset. Derfor skal man fremover huske at bestille tid. Arkivfoto: Søren E. alwan

Målet er at mindske ventetiden i laboratoriet på Regionshospitalet Horsens for alle dem, der skal have taget en blodprøve eller lavet et hjertekardiogram.

Horsens: Fra 1. februar skal alle bestille tid, inden de skal på sygehuset for at få taget en blodprøve eller lavet et hjertekardiogram (EKG).

Målet er at sikre et stabilt flow af patienter på laboratoriet.

- I dag er det ikke unormalt at vente en time, når der er spidsbelastning, fortæller ledende bioanalytiker på Regionshospitalet Horsens, Tina Arentzen Bjerre.

Og det giver trængsel i venteværelset, sætter patienternes tålmodighed på prøve og presser personalet.

På andre hospitaler i regionen er der indført krav om tidsbestilling.

- Her er erfaringen, at tiden bliver overholdt plus minus fem-ti minutter, fortæller Tina Arentzen Bjerre.

Det er også målet for laboratoriet på Regionshospitalet Horsens, når ændringen er blevet en realitet.

Annonce

Sådan bestiller du tid


  • Gå ind på www.booking.rm.dk ved hjælp af NemID.
  • Vælg "Bestil Tid". Vælg om du skal have taget blodprøve, EKG eller begge dele. Find det hospital, du ønsker at få taget prøverne på. Vælg tidspunkt. Bestil.
  • Har du ikke NemID, eller har du kvaler ved at bestille en tid på nettet, så ring på telefon 7842 6020 på alle hverdage klokken 8-9 eller 12.30-14.30. Så kan du også bestille en tid.

Hjælp til dem, der ikke kan

I dag benytter omkring halvdelen af dem, der skal have taget prøver, sig allerede af muligheden for at bestille tid.

- Det betyder, at de borgere, der møder op uden en tid, risikerer at vente. Hvis alle bestiller tid på forhånd, får vi en mere smidig arbejdsgang til gavn for borgerne, som undgår at bruge for meget tid i et fyldt venteværelse, forklarer Tina Arentzen Bjerre.

Tidsbestillinger sker som udgangspunkt digitalt ved hjælp af NemID.

Har man ikke NemID, kan man bestille en tid på telefonen.

- Selvfølgelig vil vi hjælpe borgerne til at bestille tid. Vi forventer en overgangsperiode, men målet er at nå op på omkring 90 procent, som forudbestiller en tid på nettet, siger Tina Arentzen Bjerre, som ikke vil afvise borgere, der dukker op uden en tid, men de vil blive præsenteret for den nye fremgangsmåde.

Antallet af prøver steget voldsomt

Behovet for tidsbestilling er vokset i takt med, at antallet af borgere, der får taget blodprøver og EKG på hospitalet er vokset massivt. I juli 2016 hjemtog regionens hospitaler en stor del af prøvetagningen fra de praktiserende læger. Det gav massiv ventetid i de trange rammer på laboratoriet på Regionshospitalet Horsens.

- Derfor blev vi opnormeret og fik tre stationer mere, hvor man kan tage prøver. Og så gik det faktisk godt. Men antallet af prøvetagninger er fortsat steget. Det seneste år er det steget med fem procent, siger Tina Arentzen Bjerre.

Og med kendskab til gode resultater med forudbestillinger af tider fra kolleger på andre hospitaler i regionen tager Horsens nu samme metode i brug. Praktiserende læger har dog fortsat mulighed for at bestille en akuttid til prøvetagning.

Samlet er antallet af prøver taget på laboratoriet i Horsens steget med 36 procent fra 2015 til 2018. Sidste år var der 121.334 prøvetagninger på laboratoriet.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce