Annonce
Livsstil

Slottets luksus-lejligheder snart klar til de første beboere

Peter Vognsen Nørgaards projekt på Boller Slot er blevet nogle måneder forsinket, men det accepterer slotsejeren: - Det er svært at sige præcis, hvor længe en renovering vil tage, når man ikke ved, hvad der gemmer sig bag malingen og under gulvbrædderne, forklarer han. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
HORSENS - De første beboere kan snart rykke ind i det mondæne lejligheds-kompleks, som det fredede Boller Slot ved Horsens er ved at blive omdannet til.

Peter Vognsen Nørgaard, der i 2015 købte Boller Slot af Horsens Kommune, oplyser, at byggeriet af ni luksuslejligheder på stedet er så langt fremme, at de første to lejligheder bliver indflytningsklar til nytår. Andre fire lejligheder, hvoraf flere også snart er færdige, tages i brug i løbet af februar. Dertil kommer tre lejligheder, som bliver færdige til foråret.
Annonce

Lokale lejere

Erhvervsmanden, der også ejer et gods ved Viborg, uddyber, at det overvejende er lokale lejere, der flytter ind, og han er glad for den modtagelse, hans projekt har fået i Horsens-området.

- Ved alle udlejede lejemål har vi været gennem en lodtrækning blandt de lejere, vi mente passede bedst ind, og det er da positivt, at interessen har været så stor. Vi har ikke gjort meget ud af markedsføring ud over et skilt ved vejen og www.bollerslot.dk, siger han om lejlighederne, der er mellem 114 og 413 kvm store.
Annonce

Ledige lejligheder

P.t. er der kun en ledig slots-lejlighed, en sag på 319 kvm., og til marts er der fremvisninger af de tre sidste lejligheder. Peter Vognsen Nørgaard forventer, at han kan sætte kryds ud for "færdig-renoveret" ved alle lejemålene i april næste år.

- Vi har i udgangspunktet ikke haft en tidsplan, men vi havde håbet, at de første beboere kunne flytte ind her i efteråret. Nu skubber vi det hele et par måneder, men sådan er jo, når man går i gang med en gammel bygning. Det er svært at sige præcis, hvor længe en renovering vil tage, når man ikke ved, hvad der gemmer sig bag malingen og under gulvbrædderne.

- Lige nu knokler håndværkerne for at blive færdige, siger udlejeren, som tidligere har oplyst til Horsens Folkeblad, at han investerer "et større tocifret millionbeløb" i det fredede slot, hvor eksperter fra Slots- og Kulturstyrelsen og kgl. bygningsinspektør Baumann Boe Whitehorn Arkitekter har været inde over totalrenoveringen.

Ud over selve lejlighederne får de kommende beboere egen privat have, dobbeltcarport, udhus og adgang til slottets hvælvede vinkælder. Den store park omkring slottet vil der fortsat være adgang til for offentligheden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce