Annonce
Horsens

Slem skylle malkede årets dyrskue for gæster

Der var i år et sted mellem 100 og 150 udstillere på dyrskuet. Det tal er nogenlunde stabilt, men publikumsstrømmen var tyndere i år. Et regnvejr lørdag formiddag får skylden. Foto: Søren E. Alwan
Arrangørerne bag Horsens Dyrskue & Madmarked ser lyspunkter i nye tiltag og krydser fingre for bedre vejr i 2020.

Horsens: 7000-8000 gæster lagde fredag og lørdag vejen forbi Horsens Dyrskue & Madmarked på den store dyrskueplads på Hattingvej.

Det viser en optælling fra dyrskuet, som dermed må konstatere, at der er blevet malket ud i besøgtallet i forhold til 2018-udgaven af skuet.

Sidste år blev det meldt ud, at der havde været omkring 20.000 gæster.

Ifølge Mette Hein, som er projektleder på dyrskuet, har tidligere udmeldinger om besøgstal imidlertid hvilet på nogle skøn og måder at opgøre tallene på, som har været mindre præcise end i år.

I halen på den to dage lange begivenhed vurderer hun derfor, at nedgangen ikke er så voldsom, som det umiddelbart ser ud til. At der har været en mærkbar tilbagegang er dog klart, og fingeren peger opad, når årsagen skal findes.

Annonce
I det nye madtelt kunne gæsterne smage på landbruget, og den del af skuet blev taget godt imod, fortæller Mette Hein og Peter Søgaard Mortensen. Foto: Søren E. Alwan

En skylle med effekt

Et massivt regnvejr bevægede sig lørdag morgen og formiddag ind over Horsens.

- Når folk står op og skal planlægge, om de skal bruge deres dag inde eller ude, har sådan en skylle indvirkning på beslutningen, konstaterer Mette Hein tørt.

Gæsterne på årets dyrskue fordelte sig nogenlunde ligeligt over de to dage, uddyber hun. Der var lidt flere lørdag, som traditionelt er dyrskuets største dag, og antallet af lørdagsbesøgende havde formentlig været væsentligt højere med sol i stedet for regn fra oven, vurderer udviklingskonsulenten.

Selv om der besøgsmæssigt var tilbagegang fra sidste år, mener både hun og formanden for den arrangerende forening Land & By Østjylland, Peter Søgaard Mortensen, at der er meget at bygge videre på frem mod 2020, når der er 150-års-jubilæum.

En sti til fremtiden

Dyrskuet var i år omdøbt til Horsens Dyrskue & Madmarked.

I navneskiftet fra det hidtidige Det Østjyske Dyrskue lå et signal om, at skuets dna med dyr og maskiner består, men at der samtidig er fokus på den livsstils-mæssige side af landbrugets fødevareproduktion.

Tidligere har et tivoli været fast indslag på pladsen, men det var væk i år og erstattet af et stort telt dedikeret udstilling af madvarer. Her solgte og demonstrerede gårdbutikker deres produkter, og ud over teltet var et nyt børneområde med aktiviteter blandt nyskabelserne.

- Der var brede smil de gange, jeg var forbi for at kigge. Der var gang i butikken og de forskellige aktiviteter, og mit indtryk er, at det var noget, folk tog godt imod. Det gjorde heller ikke noget, at madmarkedet var i et telt, så gæsterne ikke skulle stå udendørs, bemærker Peter Søgaard Mortensen.

Afviklingen af dyrskuet skal evalueres i løbet af de kommende uger, og formanden vurderer umiddelbart, at der med de familievenlige tiltag er fundet en god sti for fremtidens dyrskue.

- Tivoli-delen er væk, men de nye, seriøse indslag var positive, og det er den vej, vi bør gå, så folk får flere oplevelser med hjem; som de for eksempel gjorde i madteltet.

- Det er ikke kun publikumstallet, det handler om, men også, at de, der kommer, har en god dag og ser os som noget, det er værd at bruge tid på, siger Peter Søgaard Mortensen.

Det handler ikke kun om publikumstal, når formanden for Foreningen Land & By Østjylland, Peter Søgaard Morten fra Østbirk, gør status over dyrskuet anno 2019. Gode oplevelser, som dem gæsterne fik i madteltet, vægter tungt, forklarer han. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

OK-tank udvider med endnu en vaskehal

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce