Annonce
forside

Slagteriarbejdere fortsætter strejken fredag aften

Der bliver heller ikke slagtet svin på Danish Crown fredag eftermiddag og aften. Det besluttede eftermiddagsholdet fredag eftermiddag efter et fagligt møde. Slagteriet har ligget stille hele fredagen som følge af en skriftlig advarsel, som ledelsen har givet slagteriarbejdernes tillidsmand Klaus Olesen. Arkivfoto

Mandag morgen starter slagteriarbejderne med fagligt møde, oplyser pressechef fra Danish Crown.

Egebjerg: Der bliver heller ikke slagtet svin på Danish Crown-slagteriet nord for Horsens fredag eftermiddag og aften.

Det står klart, efter at eftermiddagsholdet fredag eftermiddag efter et fagligt møde besluttede at nedlægge arbejdet, oplyser slagteriets pressechef Jens Hansen.

Strejken blev indledt fredag morgen, da ca. 800 slagteriarbejdere nedlagde arbejdet. Strejken skyldes, at deres tillidsmand Klaus Olesen har fået en skriftlig advarsel af ledelsen.

Da eftermiddagsholdet mødte ind, startede de med fagligt møde og har altså besluttet at nedlægge arbejdet.

Der slagtes ikke på Danish Crown i weekenden, men meldingen til slagteriets ledelse er, at slagteriarbejderne starter med fagligt møde, når de møder ind mandag morgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Håndtryk og statsborgerskab: Historieløs nazisammenligning

De lovpligtige håndtryksceremonier for nye danske statsborgere, som er en rose groet i Inger Støjbergs (V) have, har bragt sindene i kog i hele Danmark. Landets kommuner, der skal stå for dem, har indrettet sig vidt forskelligt i forhold til gennemførelsen. Nogle steder står giftefogeder af begge køn for ceremonien, nogle steder er det kvinder, andre steder mænd. I Aabenraa har borgmesteren, Thomas Andresen (V), valgt ikke at deltage i ceremonierne, og han har ingen hemmelighed gjort ud af, at han er inderligt imod et diktat fra Christiansborg om, hvordan man partout skal hilse. Han mener, at det danske samfund bør respektere, hvis eksempelvis muslimske mænd på grund af religiøs overbevisning ikke ønsker at give hånd til en kvinde. Så langt, så godt. Lovgivning om bestemte hilseformer eller for den sags skyld statsanerkendt påklædning vil altid være kontroversiel. Men når Thomas Andresen sammenligner kravet om håndtryk for nye statsborgere med den det nazistiske "Heil" er han ganske enkelt galt afmarcheret. Og ikke bare det. Han udviser en historieløshed ud over det sædvanlige, noget en borgmester i lige præcis Sønderjylland burde holde sig fra. Den nazistiske hilsen var, ud over at være tvungen for alle offentligt ansatte i Hitler-Tyskland, jo i sin essens en hyldest til en af verdenshistoriens mest brutale og grusomme tyranner. En mand, der ville udrydde alle jøder og med koncentrationslejre og gaskamre gjorde sit for at nå dette mål. En mand, der med sine teorier om racehygiejne og eugenik lagde nye alen til menneskelig fornedrelse. Skulle kravet om håndtryk ved en ceremoni for fejring af dansk statsborgerskab virkelig kunne sammenlignes med dette verdenshistoriske lavpunkt? Aldrig, og det burde Thomas Andresen vide. Intet kan i ondskab og rækkevidde sammenlignes med, hvad det nazistiske "Heil" symboliserer, så selv om borgmesteren måske blot ønskede at sammenligne elementerne af tvang, burde blot få sekunders omtanke have afholdt ham fra denne sammenligning.

Annonce