Annonce
Danmark

Slagt sparegrisen: Landets største Gasolin-samling kommer under hammeren

350 af Gasolins mest specielle effekter kommer under hammeren på fysisk auktion på Værket 30. marts. Arkivfoto: Ritzau

350 af de mest specielle effekter kommer under hammeren på fysisk auktion på Værket 30. marts. Resten af effekterne bliver solgt på tre forskellige netauktioner.

Randers: Sagde det også skrallabang for dig, da du hørte Gasolin' i 1970'erne? Så er det på tide at lægge lommepenge til side, for nu kommer landets største Gasolin'-samling på auktion i Randers.

Over 2000 effekter, fordelt på mere end 1000 katalognumre, lander nu under hammeren. Auktionen er stablet på benene i et samarbejde mellem Campen Auktioner og Henrik Knudsen, ejer af Memphis Mansion.

- Samlingen spænder over alt fra instrumenter til plakater, testtryk, promotion-materiale, lp'er og platin-, guld- og sølvplader. Cirka 350 af de mest specielle effekter kommer under hammeren til den fysiske auktion på Værket 30. marts. Resten af effekterne bliver solgt på tre forskellige netauktioner, der slutter 7. april. Alle katalogerne kan nu ses på vores hjemmeside, fortæller Finn Campen, direktør og auktionarius ved Campen Auktioner.

Den unikke samling stammer fra nu afdøde Allan Sund fra Hadsten. Da han i starten af 80'erne blev konfirmeret, fik han en speciel gave. Et kassettebånd med Gasolin'. Båndet blev starten på hans store passion for Gasolin' og Kim Larsen, og 35 år senere i 2015 ejede han en kæmpesamling på over 2000 effekter.

Henrik Knudsen kendte Allan Sund og fungerer som konsulent for salget af effekterne.

Til at kaste glans over arrangementet dukker Gasolin's gamle trommeslager Charlie Bom-Bom alias Søren Berlev op og giver koncert med sit Rock'N'Roll Hotel.

Annonce

Sådan foregår det

Den fysiske auktion finder sted lørdag 30. marts på Værket i Randers, Sven Dalsgaards Plads 1.Eftersyn på effekterne er fra klokken 10.00 frem til auktionsstart klokken 13.00.

Auktionen slutter omkring klokken 16.00. Herefter er der åbent for udlevering i yderligere to timer. Det er muligt at forhåndsbyde på de 347 katalognumre, der er på den fysiske auktion indtil fredag 29. marts klokken 20.00.

De tre netauktioner med i alt 679 katalognumre slutter søndag 7. april fra klokken 19.00.

Man kan allerede nu gå ind og kigge katalogerne igennem og byde på de effekter, man ønsker.

Over 2000 effekter, fordelt på mere end 1000 katalognumre, lander nu under hammeren. Auktionen er stablet på benene i et samarbejde mellem Finn Campen, Campen Auktioner, og Henrik Knudsen, ejer af Memphis Mansion. PR-foto

Sjældne effekter

Af de mange sjældne, unikke og sjove effekter fra samlingen, kan man særligt fremhæve Bjørn Uglebjergs trommesæt, et fejltryk af LP'en Gasolin' "Live i Skandinavien", samt en af samlingens store kronjuveler. Katalognummer 148, en eftertragtet Gasolin'-plade, der kun eksisterer i dette ene eksemplar.

- Lp'en blev trykt som en test for Gasolin's pladeselskab, der vurderede, at den alligevel ikke skulle udgives. Den er stemplet med "Cancelled" og er nok det mest sjældne af alle Gasolin' albums. Den eneste af sin slags i verden. Den indeholder blandt andet sangene "Highschool, "Stop", "Let it flow" og "Closer", fortæller Finn Campen.

- Katalognummer 148a, et fejltryk af lp'en "Live i Skandinavien" er også meget speciel, da det nok er det eneste eksemplar af lp'en med en fejl, der gør, at den er blå og sort. Af andre effekter kan også nævnes merchandise fra 70'erne, koncertbilletter, autografer, fotosamlinger med usete billeder, promotion-materiale og et håndmalet skilt, som skulle have været brugt til en tv-produktion i 70'erne.

Katalognummer 148a, et fejltryk af lp?en ?Live i Skandinavien? er også meget speciel, da det nok er det eneste eksemplar af lp?en med en fejl, der gør, at den er blå og sort. PR-foto

Kæmpestor interesse

I samlingen er der også samlerting fra Kim Larsens og de andres solokarrierer og plader, der er produceret af Franz Beckerlee. Allan Sund har været interesseret i det hele, og har skabt et unikt indblik ind i Kim Larsens og Gasolin's liv.

- Samlingen er et stykke danmarkshistorie, der er skabt over et helt liv. Vi er stolte og ydmyge over den tillid, som familien har vist os ved at lade os videreformidle samlingen til andre Gasolin' og Kim Larsen interesserede, så effekterne igen kan skabe glæde og blive brugt, fortæller Finn Campen.

- Allerede nu har der været kæmpestor interesse for auktionen, ikke kun i Danmark, men fra hele Skandinavien, England og USA.

Sidde- og ståpladser til arrangementet kan fås på Værkets hjemmeside. Hvis man køber en siddeplads, får man desuden kataloget tilsendt til sin privatadresse forud for auktionen, og man bliver forhåndsregisteret som byder.

Trommesættet har tilhørt Gasolin's første trommeslager, Bjørn Uglebjerg, der døde i 1994, 46 år gammel. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ny frisør fandt sin rette hylde

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce