Annonce
112

Slagsbrødre til politiet: Vi klarer den selv...

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Horsens: Det blev opfattet som utidig indblanding, da en patrulje fra Sydøstjyllands Politi torsdag kl. 21.38 rykkede ud til et slagsmål på Sønderbrogade i Horsens.

Et vidne havde anmeldt to kamphaner, der var i håndgemæng ud for en opgang.

Men da betjentene tog kontakt til de stridende parter, to mænd på henholdsvis 36 og 28 år, blev de bedt om at blande sig udenom, fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

- De kendte hinanden og sagde, at det var et familieanliggende, og at vi ikke skulle blande os. Det ville de selv ordne, uddyber han.

Afvisningen prellede dog af på betjentene. Internt eller ej, slagsmål på gaden forstyrrer den offentlige orden, så begge mænd har fået en bøde for gadeuorden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce