Annonce
Horsens

Slå en knude på posen for skraldemandens skyld

Husk at alt mad- og restaffald skal i poser, og at der skal knude på poserne, lyder det fra Horsens Kommune. Foto: Erik Rosenlund/Horsens Kommune

Horsens Kommune: Skraldemændene i Horsens Kommune risikerer at blive unødigt udsat for bakterier, når de kører ud og tømmer skraldespande. Derfor er det vigtigt, at alle tænker over, hvordan man kan undgå at sprede bakterier og smitte gennem affaldet.

For det første er det vigtigt, at alt mad- og restaffald kommer i poser, og at der bliver slået knude på alle poserne. Det skal forhindre, at skraldemændene kommer i kontakt med affald - hvor der kan sidde bakterier på - når de tømmer affaldsbeholderne.

For det andet er det vigtigt, at alle husker anbefalingen om at holde afstand - også til skraldemændene.

Man kan også vise hensyn til skraldemændene ved ikke at overfylde sin skraldespand, så der er mindre risiko for, at der ryger affald ud under tømningen.

Anbefalingerne har ikke kun noget med den nuværende corona-krise at gøre. Anbefalingerne gælder helt generelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce