Annonce
Debat

Skulpturdebat: Kunst må gerne skille vandene

Annonce

Læserbrev: Allerede før skulpturen "Adam" overhovedet er kommet på plads, har den skabt voldsom debat.

Allerede på plan- og miljøudvalgets møde, hvor man skulle godkende opstillingen af skulpturen på Søndergade, mente Dansk Folkepartis Michael Nedersøe, at kunstværket var for venstreorienteret.

Og efterfølgende har de to lokale debattører Bent Riis og Gorm Flagstad kritiseret opstillingen af skulpturen, som, de mener, har et for pessimistisk eller negativt udtryk.

At et kunstværk, allerede før det overhovedet er stillet op, i den grad sætter gang i følelserne og debatten, peger for mig at se på, at det var den helt rigtige beslutning at sige ja tak til Jysk Fynske Mediers donation.

Man kan mene, hvad man vil om den æstetiske stil, som både Christian Lemmerz og Michael Kvium repræsenterer.

I modsætning til meget af den kunst, som ellers er blevet skældt ud i årenes løb af rindalister og andet godtfolk, så er der tale om skulpturer/kunstværker, der er meget naturalistiske og umiddelbare i deres udtryk, men som måske netop i kraft af deres naturalisme og umiddelbarhed udfordrer vores selvopfattelse og vores holdninger på en meget direkte måde.

De er ikke ligegyldige, men kalder på stillingtagen, og selvom kunst ikke nødvendigvis skal provokere for at være "god" kunst, så er det et kendetegn ved vellykkede kunstværker, at de starter en (selv)refleksion og ikke nødvendigvis har det som en prioritet at behage eller underholde sit publikum.

På den måde må et kunstværk, som jeg ser det, gerne skille vandene, og hvis det allerede sker, før kunstværket overhovedet er stillet op, så giver det et godt pejlemærke på, at kunstværket kan noget, som gør det værd at give offentligheden adgang til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce