Annonce
Horsens

Skulptur-debat fortsætter: Meget uegnet i en fodgængerzone

Bent Riis, Horsens.
Annonce
Læserbrev: En vigtig debat er rejst i Horsens Folkeblad. Hvilken type kunst skal der være i byens centrum?
Baggrunden er, at Jysk Fynske Medier har fået byrådets tak og tilladelse til at opstille endnu en Christian Lemmerz-skulptur på Søndergade. Det er den tredje skulptur af kunstneren, som selv fastslår, at to af værkerne formidler en fortælling om folkemord. Kunsthistorikere har beskrevet Lemmerz' kunst som ”mareridtslignende visioner” og ”skildringer af sammenbruddets vold og lemlæstelser”. Den slags kunst er klassisk og nødvendig, og Christian Lemmerz er en væsentlig kunstner. Derfor er mit anliggende heller ikke at diskutere værkernes kunstneriske kvaliteter.
Spørgsmålet er alene, hvorvidt al kvalitetskunst også er egnet til at stå i det offentlige rum. Det er en legitim diskussion, som er blevet ført mange gange gennem kunsthistorien. Om det værk, som snart opstilles i byen, udtaler kunstneren selv, at skulpturen ”sandsynligvis er meget uegnet i en fodgængerzone”. Derefter skulle man tro, at placeringen på gågaden var droppet.
Men Lemmerz tilføjer en sætning, som virker ubehageligt folkeopdragende: ”Men det er derfor, det er nødvendigt”. Spørgsmålet er så ”nødvendigt for hvad og for hvem”? Mon ikke svaret er, at strøggængerne på Søndergade skal bevidstgøres om alverdens lidelser og få dårlig samvittighed over at kunne købe friske jordbær i Føtex, mens der finder folkemord sted i Dafur og Rwanda?
Christian Lemmerz' er en kunstner, som viser os de mest dystre sider af vores natur. Og han gør det med stort talent. Men jeg er helt enig med ham i, at hans aktuelle skulptur er ”meget uegnet i en fodgængerzone”. Det forekommer mig nemlig ikke en indlysende god ide at omdanne Søndergade til et depressionsbælte. Glædeligt, at debatten om gadens kunstneriske udsmykning endelig er gået i gang i både Horsens Folkeblad og i P4 Østjylland. Dette var mit andet og sidste indspark til en diskussion, som helt indlysende må finde sted.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce