Annonce
AC Horsens

Skuffet Jonas Dal: Meget lykkedes, men tingene går ikke vores vej i øjeblikket

Jonas Dal er stadig uden sejr i superligaen som træner for AC Horsens. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Annonce

Lyngby: Jonas Dal har stadig ikke prøvet at vinde i Superligaen som træner for AC Horsens. To sejre i pokalturneringen tæller ikke rigtigt, og heller ikke i 9. forsøg i superligaen lykkedes det at få tre point med hjem, da AC Horsens og Lyngby spillede 1-1 i bunden af den bedste fodboldrække.

- Vi kunne lige så godt have vundet. Lyngby havde også nogle gode chancer, men hvis vi bare havde været i stand til at udnytte en enkelt af vores store muligheder som den Casper Tengstedt fik kort før tid, så havde vi sagt, at det var en perfekt kamp, sagde Jonas Dal.

Nu stod han med et mere eller mindre ubrugeligt udbytte på et point.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det ikke havde været bedre med et point, men vi gjorde meget rigtigt mod Lyngby. Vi fik skabt flere chancer end i de foregående kampe ved at komme mere ned bag deres forsvar, og så fik vi lukket de mellemrum, som Lyngby gerne ville spille i, sagde Jonas Dal.

Han kunne heller ikke lade være med at ærgre sig over Lyngbys udligning. Den faldt direkte på frispark. Frisparket blev dømt mod Bjarke Jacobsen, men han tacklede rent på bolden og rørte ikke sin modstander.

- Det er vores lod i øjeblikket. Jeg håber snart, at det er os, der får den slags medvind, sagde Jonas Dal.

- Men det nytter ikke noget at pive over det. Vi er i en situation, hvor intet kommer af sig selv, og vi må bare kæmpe videre, sagde AC-træneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Fem biler i harmonikasammenstød: Eftermiddagstrafik på E45 ved Horsens var lammet i en halv time

Annonce