Annonce
AC Horsens

Skuffet Bo Henriksen: - En hård skæbne

Bo Henriksen var tilfreds med indsatsen, men udbyttet i form af point manglede, da kampen mod AGF var fløjtet af. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AC-manageren var utilfreds med, at dommer Peter Kjærsgaard fløjtede af for tidligt.

Horsens.: - Denne gang lignede vi et hold, der kunne få point. Der var den power og energi i vores spil, som vi kan forvente, så det var en hård skæbne for os, at det ikke gav point.

AC Horsens' manager Bo Henriksen var skuffet oven på 2-1 nederlaget til AGF.

- Det gik galt i begyndelsen af anden halvleg, da vi ikke fik bremset AGF i deres gode periode. vi var ikke skarpe nok defensivt, sagde Bo Henriksen.

I slutfasen lagde AC Horsens et tungt pres på AGF-målet. Det gav flere afslutninger til blandt andet Erhan Masovic.

- Vi skabte nok til at få en udligning, når man tænker på de 100 procents chancer, der opstod til sidst. Vi fik også et mål annulleret, fordi dommeren mente, at Ayo Okosun begik frispark, men han skal vel ikke straffes, fordi han er større end de andre, sagde Bo Henriksen.

Dommer Peter Kjærsgaard fik også et par ord med på vejen, da han fløjtede opgøret af. Der var lagt fem minutter til.

- Både Bjarke Jacobsen og Mustapha Bundu fik behandling i mindst halvandet minut hver. Der var også udskiftninger, som skal koste tre minutters ekstra spilletid, så alene der skulle der være lagt seks minutter til. Spillerne fik inde på banen at vide, at han havde lagt et ekstra minut til de fem minutter, så derfor blev de sure, da han fløjtede af netop som vi fik et hjørnespark og de fem minutter var gået, sagde Bo Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Corona er en gave til Madam Bach

Annonce