Annonce
Danmark

Skuffelse splitter EU's socialdemokrater før vigtig afstemning

Francois Lenoir/Reuters
Store dele af EU-Parlamentets næststørste gruppe vil ikke støtte tysk minister som ny kommissionsformand i EU.

En stor del af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, S&D, er skuffede over nomineringen af den udefrakommende tysker Ursula von der Leyen til posten som formand for EU-Kommissionen.

Det fortæller Christel Schaldemose (S) forud for, at EU-Parlamentet tirsdag skal stemme om at godkende von der Leyen til jobbet. Schaldemose sidder i gruppen.

- Der er en dyb, dyb skuffelse hos mange over, at spidskandidatprocessen ikke blev til noget. Så er der selvfølgelig en skuffelse over, at det ikke bliver Frans Timmermans, siger Schaldemose.

Parlamentets større politiske grupper havde alle opstillet spidskandidater til formandsposten. Men det endte med at blive den nuværende tyske forsvarsminister, von der Leyen, der løb med EU's stats- og regeringschefers nominering.

Som dets næststørste gruppe med 154 ud af 751 sæder kan S&D blive afgørende for, om hun får grønt lys i parlamentet.

Men gruppen er altså splittet, da nogle absolut ikke vil støtte von der Leyen, mens andre ifølge Schaldemose vipper frem og tilbage.

- Det er lidt uklart, hvad mine kolleger, som ikke vil have von der Leyen, vil have i stedet. Nogle håber, at ved at afvise hende kan man få en rigtig spidskandidat som formand, siger hun.

Andre drømmer om at få S&D's spidskandidat, Frans Timmermans, tilbage i spil om topjobbet. Men ifølge Schaldemose er gruppens ledelse pragmatisk, og forsøger at samle tropperne under en samlet fane.

- Vurderingen fra ledelsen er, at vi ikke får Timmermans på den post under nogen omstændigheder, så tiden er inde til, at vi må prøve at få stillet nogle politiske krav og få ændret retningen for kommissionen i stedet for at spille et spil, vi ser ud til at tabe alligevel, siger Schaldemose.

Von der Leyen har i denne uge været på charmeoffensiv for at hente støtte fra de politiske grupper. Typisk går man efter at få så bred opbakning som muligt og ikke blot de 375 mandater, der skal til.

Og ikke kun S&D stiller politiske krav i modgift for deres stemmer. Det samme gør parlamentets tredjestørste gruppe, Renew Europe.

Efter deres møde med von der Leyen har de to venstrefløjsgrupper De Grønne og GUE/NGL meldt ud, at de ikke vil stemme for von der Leyen, fordi hun ikke gav klare svar på spørgsmål om blandt andet klima og skat.

Schaldemose ved endnu ikke, om der ender med at kommer samling i S&D.

- Når vi mødes på mandag, har vi et bedre overblik over, hvad hun (von der Leyen red.) har lovet os, at hun vil levere, siger Schaldemose.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce