Annonce
Horsens

Skuet skyder op: Madboder og stalde gøres klar

Elever fra Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder hjalp tirsdag til med at rejse årets dyrskue i Horsens. Foto: Jens Amtoft
På fredag åbner den 149. udgave af dyrskuet i Horsens. I år er skuet suppleret af et stort madmarked

Horsens: Lidt regndråber genererer ikke de unge fra Jordbrugets Uddannelsescenter.

De har netop slæbt de sidste halmballer på plads til det, der fredag og lørdag skal udgøre en pedal-traktorbane for børn.

Banen bliver forsynet med vejskilte, så alle børn, der i weekenden skal til dyrskue, får mulighed for at få en tur på banen mellem halmballerne, hvor de samtidig kan lære lidt om trafik.

Det traditionelle dyrskue i Horsens skyder netop nu op på dyrskuepladsen på Hattingvej, og i år er der vendt en del op og ned på dyrskuet i forhold til de foregående 148 år.

Udover dyrene bliver mad og råvarer en helt central de af dyrskuet - for første gang.

- Her hvor vi står, har der i mange år været tivoli. Nu indretter vi området til børnenes område. Og hvor der tidligere var boder, indretter vi vores madmarked, forklarer Mette Hein.

Hun er udviklingskonsulent på årets dyrskue.

- I madområdet er vi ved at rejse det store gårdbutik-telt, der vil blive fyldt med lækre produkter. Vi har producenter fra hele Jylland, der kommer med deres varer - og der er også mange lokale producenter, fortæller Mette Hein.

De lidt større producenter får et telt hver til deres boder og varer.

Fødevareproducenter ved årets dyrskue

Gårdbutiktelt:

  • Butik Skovgaard
  • Them Ost
  • Vestjyske Delikatesser
  • Vinspecialisten Horsens
  • Illeruplund
  • Det Sunde Slik
  • Fremtidens Mad
  • Hjarnø Kartofler
  • Hangun
  • Barrit Mejeri
  • Gyldenlund

Madmarkeds- & udeliv område:

  • Atria (3-Stjernet)
  • Horsens og omegns Sportsfiskerforening
  • Søde Fristelser
  • Kagehuset
  • Danish Crown
  • Slagter Knud Schou
  • Møllevangs Gårdbutik & Ismejeri

Mad for familien

Mette Hein har tidligere stået bag Foodfestival i Aarhus, men hun vil ikke drage direkte sammenligninger mellem Aarhus-festivalen og dyrskuet i Horsens.

- Foodfestivalen havde fokus på nordisk gastronomi. Her er det vores mål at være med til at inspirere til hverdagens mad. Vi skal gøre det sjovt for hele familien, siger hun.

Mette Hein understreger, at man er meget velkomne til at købe varer med hjem fra dyrskuet.

- Man kan sagtens købe en kasse kartofler eller en spegepølse. Det er netop hele idéen, at man har mulighed for at købe varer med hjem, understreger hun.

Udover at handle ved de mange producentboder er der også rig mulighed for at købe sin frokost eller aftensmad i de food-trucks, der bliver opstillet til lejligheden.

- Det håber jeg da bestemt, at folk vil gøre. Man behøver ikke at spise hjemmefra, siger Mette Hein.

Hun har i den forbindelse indgået et samarbejde med Dining on Wheels, der er en del af Café Gran i Horsens.

Den øgede fokus på mad og råvarer er et tiltag fra dyrskueforeningen Land & By Østjylland, der står bag dyrskuet.

Foreningen har erkendt, at der skal fornyelse til, hvis dyrskuet skal overleve fremover.

- Og folk vil stadig kunne opleve dyr og maskiner. Vi håber, at når folk har været rundt i madboderne, så får de lyst til at se dyrene, siger Mette Hein.

På den nordlige side af dyrskuepladsen ved staldene er der også ved at komme gang i aktivitetsniveauet. Landboungdom har kørt halmballerne frem, og staldene vil de kommende døgn blive gjort klar til at modtage de dyr, der stadig er grundpillen i Horsens Dyrskue & Madmarked.

Dyrskuet har åben fredag kl. 9-18 og lørdag kl. 9-16.30.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce