Annonce
Horsens

Skrald hober sig op foran Erlings hoveddør: Kommune og beboer er trætte af storskrald ved nedgravede containere

Containerne foran Erling Lorentzens lejlighed bliver tømt en gang om ugen. Foto: Morten Pape
Både kommune og beboer er trætte af storskrald ved siden af nedgravede containere.

Horsens: Når Erling Lorentzen træder ud ad sin dør på Vimmelskaftet i Horsens, står der næsten hver dag stablet skrald op kun halvanden meter fra hans hoveddør.

- Der ligger store papkasser, der kan stå et fjernsyn eller en stor gryde, fortæller han om de bunker, der ofte bygges op ved den nedsunkne affaldscontainer, der er en af mange, der er gravet ned i midtbyen.

- Det er tæt på dagligt. Det fylder, og ofte stinker der lige så snart, vi træder ud ad hoveddøren, siger Erling Lorentzen.

De store affaldscontainere, der er gravet ned i jorden, er lavet til dagligt husholdningsskrald, men det er stadig meningen, at man selv skal sørge for at skille sig af med storskrald. Men ved flere af containerne rundt i byen sætter folk blandt andet deres storskrald op ad containerne på samme måde som på Vimmelskaftet foran Erling Lorentzens hus.

Afdelingschef for affald og veje Allan Lyng Hansen, Horsens Kommune, kan nikke genkendende til, at folk fejlagtigt bruger containerne som genbrugsstation.

- Vi har et par af containerne, hvor der er gentagne problemer med, at folk stiller alt muligt op af dem, fortæller han.

Annonce

Det kunne godt nok være rart med en holdningsændring og noget almindelig pli.

Erling Lorentzen, beboer, Vimmelskaftet

Kan ringe efter storskrald

Kommunen forsøger at komme rundt for at holde rent omkring containerne, men det er ikke meningen, at det skal være indsamlingsstationer for storskrald, da de jo ligger midt på gaderne. Allan Lyng Hansen kan ikke forklare, hvorfor folk stiller ting op ad containerne, da der ikke er sket nogen ændringer i deres muligheder for at komme af med skraldet.

- Man kan stadig ringe gratis efter storskrald, og hvis man ikke gør det, skal man selv tage det med på genbrugsstationen, og sådan var det også før, siger afdelingschefen.

- Men det kan godt være, at folk bare sætter deres skrald ved steder, hvor de tænker, at der kommer nogen forbi. Vi oplevede det også tidligere ved flaskecontainere, fortæller Allan Lyng Hansen.

Ønsker pli

Kommunen er gået i gang med at finde på måder at fortælle borgerne, at affaldscontainerne ikke er et sted for storskrald, og ifølge Allan Lyng Hansen vil man se en kampagne efter sommerferien, der skal gøre beboerne i Horsens klogere på deres muligheder for at komme af med skraldet.

Og indtil da håber man på Vimmelskaftet, at borgerne vil stoppe med at fylde gaden med affald. For Erling Lorentzen er mildt sagt træt af at have skrald uden for sin hoveddør og håber på, at borgerne i Horsens ændrer vaner.

- Det kunne godt nok være rart med en holdningsændring og noget almindelig pli, siger Erling Lorentzen.

En enkelt sportstaske var lagt som storskrald, da vores fotograf var forbi. Containerne står lige uden for Erling Lorentzens vindue på Vimmelskaftet. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

Horsens

Vandet er faldet 30 cm: Vi har været meget heldige

Horsens For abonnenter

Anders har fire hektar jord under vand: Flaskehals på Gudenåen gør hans marker værdiløse

Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Annonce