Annonce
Horsens

Skrald hober sig op foran Erlings hoveddør: Kommune og beboer er trætte af storskrald ved nedgravede containere

Containerne foran Erling Lorentzens lejlighed bliver tømt en gang om ugen. Foto: Morten Pape
Både kommune og beboer er trætte af storskrald ved siden af nedgravede containere.

Horsens: Når Erling Lorentzen træder ud ad sin dør på Vimmelskaftet i Horsens, står der næsten hver dag stablet skrald op kun halvanden meter fra hans hoveddør.

- Der ligger store papkasser, der kan stå et fjernsyn eller en stor gryde, fortæller han om de bunker, der ofte bygges op ved den nedsunkne affaldscontainer, der er en af mange, der er gravet ned i midtbyen.

- Det er tæt på dagligt. Det fylder, og ofte stinker der lige så snart, vi træder ud ad hoveddøren, siger Erling Lorentzen.

De store affaldscontainere, der er gravet ned i jorden, er lavet til dagligt husholdningsskrald, men det er stadig meningen, at man selv skal sørge for at skille sig af med storskrald. Men ved flere af containerne rundt i byen sætter folk blandt andet deres storskrald op ad containerne på samme måde som på Vimmelskaftet foran Erling Lorentzens hus.

Afdelingschef for affald og veje Allan Lyng Hansen, Horsens Kommune, kan nikke genkendende til, at folk fejlagtigt bruger containerne som genbrugsstation.

- Vi har et par af containerne, hvor der er gentagne problemer med, at folk stiller alt muligt op af dem, fortæller han.

Annonce

Det kunne godt nok være rart med en holdningsændring og noget almindelig pli.

Erling Lorentzen, beboer, Vimmelskaftet

Kan ringe efter storskrald

Kommunen forsøger at komme rundt for at holde rent omkring containerne, men det er ikke meningen, at det skal være indsamlingsstationer for storskrald, da de jo ligger midt på gaderne. Allan Lyng Hansen kan ikke forklare, hvorfor folk stiller ting op ad containerne, da der ikke er sket nogen ændringer i deres muligheder for at komme af med skraldet.

- Man kan stadig ringe gratis efter storskrald, og hvis man ikke gør det, skal man selv tage det med på genbrugsstationen, og sådan var det også før, siger afdelingschefen.

- Men det kan godt være, at folk bare sætter deres skrald ved steder, hvor de tænker, at der kommer nogen forbi. Vi oplevede det også tidligere ved flaskecontainere, fortæller Allan Lyng Hansen.

Ønsker pli

Kommunen er gået i gang med at finde på måder at fortælle borgerne, at affaldscontainerne ikke er et sted for storskrald, og ifølge Allan Lyng Hansen vil man se en kampagne efter sommerferien, der skal gøre beboerne i Horsens klogere på deres muligheder for at komme af med skraldet.

Og indtil da håber man på Vimmelskaftet, at borgerne vil stoppe med at fylde gaden med affald. For Erling Lorentzen er mildt sagt træt af at have skrald uden for sin hoveddør og håber på, at borgerne i Horsens ændrer vaner.

- Det kunne godt nok være rart med en holdningsændring og noget almindelig pli, siger Erling Lorentzen.

En enkelt sportstaske var lagt som storskrald, da vores fotograf var forbi. Containerne står lige uden for Erling Lorentzens vindue på Vimmelskaftet. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce