Annonce
Danmark

'Skotterne tror, de vil være som danskerne': Fem spørgsmål om skotske selvstændighedstanker

Nicola Sturgeon, Skotlands førsteminister, har i årevis kæmpet for at løsrive Skotland fra Storbritannien. Nu forsøger hun at få en ny folkeafstemning efter det skotske lokalvalg i maj. Foto: Pool/Reuters.
Torsdagens lokalvalg i Skotland kan blive begyndelsen på enden for Storbritannien. Boris Johnson og Brexit har fået flere skotter til at drømme om løsrivelse fra England, og et flertal i den skotske selvstyreregering vil opbygge et land efter skandinavisk model. Er det realistisk? En professor fra Aberdeen giver svar på de vigtigste spørgsmål.

Skotland: Skotlands valg den 6. maj truer med at splitte det britiske kongerige. Halvdelen af skotterne vil løsrive sig, og vinder Scottish Nationalist Party(SNP) flertal, vil de kræve en ny afstemning om uafhængighed.

Tilbage i 2014 troede regeringen i London, at sagen var uddebatteret. Skotterne fik et valg om selvstædighed, og 55 procent foretrak at forblive i Det Forenede Kongerige med England, Wales og Nordirland.

- I am delighted, sagde den daværende britiske premierminister David Cameron.

Annonce

Selv Alex Salmond, som dengang var leder af SNP, erkendte, at en sådan folkeafstemning kun indtraf "én gang per generation".

Nu - syv år senere - er Brexit sket. David Cameron udskrev én folkeafstemning for meget og er efter eget udsagn "really, really sorry". Boris Johnson, der engang omtalte skotterne som nogen, "der kommer med hatten i hånden", er premierminister. Og som en utilsigtet sideeffekt af briternes tumultariske år har Skotland selvstændighedsbevægelse atter fået damp på lokomotivet.

Særligt de unge er trætte af englænderne. Hele 72 procent af skotterne i alderen 16-35 år vil løsrive sig, skriver Bloomberg. De vil hellere være med i EU og drømmer om den idé om Skotland, som SNP i årevis har turneret med: et uafhængigt Skotland, som er "friere, rigere og mere socialdemokratisk."

- De vil gerne være lidt ligesom Danmark. Men jeg tror ikke helt, at folk har forstået, hvad det egentlig indebærer, fortæller Michael Keating, som er professor i politologi ved University of Aberdeen.

Han har arbejdet med skotsk og britisk politik i 50 år, forsket i omstændighederne omkring skotsk selvstændighed i 10 år og skrevet flere bøger om emnet.

Med hans hjælp vil Avisen Danmark forsøge at gøre dig klogere på valget.


Der er en socialdemokratisk konsensus blandt skotterne. Alligevel har befolkningen - især de unge - tilbragt størstedelen af deres liv under skiftende konservative premierministre. Og nu spørger de igen: hvorfor skal vi egentlig det?

Michael Keating, professor i politologi ved University of Aberdeen.

1 Hvor meget selvstændighed har Skotland i dag?

Skotland har ikke været en selvstændig nation siden år 1707. Med noget så civiliseret som en unionstraktat dannede England og Skotland dengang Storbritannien, og i mange år følte skotterne sig som klodens koloniherrer, mere end de følte sig som koloniserede.

Men i takt med det britiske imperierums opbrud i verden, blomstrede den skotske nationalisme, og selvstændighedsbevægelsen spirrede. Det Konservative Parti har ikke haft flertal i Skotland siden 1955, og i løbet af det seneste halve århundrede har Westminster i London afgivet mere og mere magt og suverænitet til det skotske selvstyre.

I 1999 blev 300 års støv tørret af Skotlands parlament, da Tony Blair åbnede Holyrood igen.

- Skotland har siden da haft sit eget parlament med fuldkommen autoritet over dagliglivet i landet: indkomstskatter, landbrugs-, uddannelses-, sundheds-, transport- og miljøpolitikken. Men det er stadig i London, at udenrigs-, udlændinge-, forsvars- og beskæftigelsespolitikken dikteres, forklarer Michael Keating fra University of Aberdeen.

Og det er også fra England, at de fleste af Storbritanniens penge flyder fra. I 2020 blev der indsamlet 66 milliarder pund i skatteindtjenninger i Skotland, men brugt 81 milliarder offentlige pund på skotterne.

Det er simpelthen en god forretning for skotterne at være med i Storbritannien, og det er de britiske myndigheder heller ikke for fine til at skære ud i pap for dem:

- Det betyder, at Skotland drager fordel af 15 millarder pund mere i offentlige udgifter, end de betaler, oplyser de på deres officielle hjemmeside.

Og det leder os meget godt hen til næste spørgsmål.

2 Hvilke interesser har Skotland i at løsrive sig fra Storbritannien?

De har ikke pound sterling i øjnene i hvert fald.

En analyse, udarbejdet af Financial Times, anslår, at den skotske økonomi vil stå med et budgetunderskud svarende til 10 procent af landets BNP, såfremt man forlader Storbritannien. Og ifølge en beregning fra det estimerede London School of Economics vil hver eneste husstand i Skotland i gennemsnit miste 21.000 kroner ved selvstændighed.

Snarere er interesserne politiske. Skotterne er simpelthen ude af trit med den konservative virkelighed i Downing Street - en udvikling der accellererede i Margaret Thatcher-årene. Afindustrialiseringen ramte Skotland så hårdt, at Glasgow blev kendt som Europas “knivstikkerhovedstad”, og der er stadig flere, som dør af overdosis i Skotland, end der er nogen andre steder i Europa.

Politisk set ligger Skotland til venstre for resten af unionen, fortæller Michael Keating.

- Der er en socialdemokratisk konsensus blandt skotterne. Alligevel har befolkningen - især de unge - tilbragt størstedelen af deres liv under skiftende konservative premierministre. Og nu spørger de igen: hvorfor skal vi egentlig det?

Personificeringen af skotternes foragt synes at hedde Boris Johnson.

- Han er en karikatur over alle de værste engelske stereotyper. Overpriviligeret, troløs, lunefuld og grundlæggende useriøs, lød det i en kommentar i Financial Times for nyligt.

Premierministeren, som nyder stor opbakning i England, er så upopulær i Skotland, at den skotske gren af Det Konservative Parti har bedt ham om at blive væk. Til gengæld er han synlig i valgplakaterne fra Scottish Nationalist Party:

- Lock Boris out, lyder budskabet.

Alligevel er skotterne splittede. Et helt klart flertal blandt de unge vil ud af unionen, men i de ældre generationer er den britiske nationalfølelse fortsat udbredt. Samlet set skaber det dødt løb i spørgsmålet om selvstændighed: Var der folkeafstemning i morgen, ville 50 procent af skotterne stemme for løsrivelse, siger meningsmålingerne.

3 Hvilken betydning har Brexit haft?

Formentlig havde Avisen Danmark ikke skrevet om skotske drømme om selvstændighed i dag, hvis det ikke var for Brexit.

- I forhold til 2014, hvor 55 procent af skotterne sagde nej tak i folkeafstemningen, tegner der sig nu et flertal for selvstændighed. Det er i høj grad på grund af Brexit.

For skotterne var udtrædelsen af EU særligt pinefuld. Først og fremmest blev de mindet om, at 55 af Storbritanniens 66 millioner indbyggere bor i England. Selvom to tredjedele af skotterne stemte imod Brexit, blev det alligevel hele nationens virkelighed.

Og det smagte ekstra surt i de skotske pints, for spørgsmål om EU var også helt centralt ved folkeafstemningen om selvstændighed i 2014. Og dengang hed det sig - fra den engelske regering og modstandere af løsrivelsen - at et nej til Storbritannien også var et nej til EU.

Mange skotter stemte altså imod uafhængighed, fordi de troede, at det var den eneste måde, de med sikkerhed kunne blive i EU.

- Det har også gjort, at fronterne er trukket skarpere op nu. For syv år siden var der mange, som både ville det britiske og det europæiske samarbejde. I dag føler mange sig tvunget til at være enten pro-Storbritannien eller pro-EU, siger Michael Keating.

4 Hvad er det for et Skotland, som nationalisterne forestiller sig?

Kort og godt: noget, der ligner Danmark. Det tror de i hvert fald.

Ifølge Michael Keating har der ikke været skyggen af opbakning til nogle højrefløjspartier i Skotland i de seneste årtier. Landet var en højborg for arbejderpartiet Labour indtil 2011, hvor det politisk socialdemokratiske SNP overtog flertallet.

SNP taler om at etablere et velfærdssamfund efter skandinavisk model. Ligesom Norge har Skotland også olie, befolkningsstørrelsen svarer til Danmarks, og de deler vikingekultur med deres skandinaviske brødre.

- Skotterne er mere pro-immigration, end I er i Danmark. Men bortset fra det vil skotterne gerne være som danskerne og leve som i de andre nordiske lande, siger Keating.

- Problemet er bare, at det ikke helt har forstået, hvad det egentlig betyder. Jeg er ikke sikker på, at alle forstår, hvad det vil få af betydning i forhold til skattepolitiken.

I forvejen vil en selvstændig skotsk regering stå med den utaknemmelige opgave, at de enten skal hæve skatterne eller sænke de offentlige udgifter, når de mister de milliardstore bloktilskud fra kongeriget.

Dertil kommer, at indtægterne fra udvinding af olie og gas fra Nordsøen, som i 2019 udgjorde fem procent af Skotlands BNP, står til at skrumpe og helt forsvinde i løbet af de næste årtier.

Som modstandere af selvstændighedsbevægelsen udtrykker i avisen The Scottsman:

- Løsrivelsen er nem nok. Det er den nordiske model ikke.

5 Hvor sandsynligt er det, at Skotland løsriver sig fra Storbritannien?

Michael Keating fra Aberdeen University tør ikke spå.

- Men det er svært at lukke øjnene for, at der en voksende selvstændighedsbevægelse i den skotske befolkning, siger han.

Alligevel er vejen væk fra England ikke så simpel, som skotske nationalister gerne vil have den til at se ud. For det første mangler der stadigvæk svar på de allersværeste spørgsmål: Hvilken slags grænse, skal der være mellem Skotland og England? Skal skotterne have pund eller euros? Hvordan skal det løbe rundt økonomisk?

Nogle skotter frygter en rodet affære, der vil komme til at minde om Brexit.

Og selv hvis SNP får flertal torsdag og kræver en ny folkeafstemning, vil det først ske i 2023. Og så er det ikke engang sikkert, at de får lov. Boris Johnson har allerede signaleret, at han ikke vil tillade det.

- Den endeløse snak om en folkeafstemning er komplet irrelevant, erklærede premierministen tilbage i januar.

Siger han nej, ender beslutningen hos den Britiske Højesteret. Og så kan det blive rigtig grimt.

- For Boris Johnson er der jo også meget på spil, siger Michael Keating.

- Kommer det helt derud, hvor Skotland bliver selvstændigt, er han færdig. Enhver premierminister, der taber sådan en folkeafstemning, er nødt til at gå af.

Annonce
Annonce
Navne

Enner Mark Fængsel skal have ny leder

Annonce