Annonce
Horsens

Skolevalg: Blå blok vandt Horsens

Så har de horsensianske unge stemt til skolevalg 2019, og vinderne blev de blå. Arkivfoto

Knap 80.000 8., 9. og 10-klasseselever i hele landet har været ved stemmeurnerne og sat deres kryds til skolevalg 2019. Og Selvom Horsens traditionelt set er en rød kommune, er de unge mennesker ikke helt enige med deres forældre.

Horsens: Da stemmerne til Skolevalget 2019 torsdag aften blev talt op på de horsensianske skoler, var det med en klar sejr til blå blok med 56,9 procent af stemmerne mod 43.1 til rød blok. På landsplan blev resultatet en lidt mere kneben sejr med 51,2 procent af stemmerne til blå blok og 48,8 til rød blok.

Generelt ligger Horsens' unge meget fint i tråd med det billede, som tegner sig på landsplan. I langt de fleste kommuner er det nemlig socialdemokraterne, som får flest stemmer, men blå blok, som til sammen står stærkest.

Og på de fleste skoler i Horsens tegner der sig et billede, hvor Socialdemokraterne og Venstre på skift høster de fleste stemmer. Det samlede resultat for kommunen ender næsten uafgjort mellem de to partier, med 22,7 procent af de samlede stemmer til Socialdemokraterne og 22 procent til Venstre - Til folketingsvalget i Horsens kommune i 2015 så det noget anderledes ud, her høstede socialdemokraterne 26,6 procent, mens Venstre måtte nøjes med venstre 18,4.

Annonce

Sådan stemte eleverne i Horsens

Socialdemokratiet blev det største parti ved skolevalget i Horsens Kommune, men blå blok fik et flertal på 56,9 procent mod 43,1 procent til rød blok. Her er det samlede stemmetal på partier på kommunens skoler:


  • Socialdemokratiet: 22,7 procent
  • Venstre: 22 procent
  • Konservative: 14,6 procent
  • Radikale Venstre: 9,6 procent
  • Dansk Folkeparti: 8,5 procent
  • Liberal Alliance: 8 procent
  • SF: 5 procent
  • Alternativet: 3,1 procent
  • Enhedslisten: 2,7 procent
  • Nye Borgerlige: 2,2 procent
  • Kristendemokraterne: 1,5 procent

Her stemte de blåt:


  • Stensballeskolen: Blå blok 85,5 procent - rød blok 14,5 procent
  • Hovedgård Skole: Blå blok 75 procent - rød blok 25 procent
  • Dagnæsskolen: Blå blok 67,1 procent - rød blok 32,9 procent
  • Brædstrup Skole: Blå blok 65,6 procent - rød blok 34,1 procent
  • Langmarkskolen: Blå blok 57,9 procent - rød blok 42,1 procent
  • Tønning-Træden Friskole: Blå blok 51,7 procent - rød blok 51,7 procent
  • Østerhåbskolen: Blå blok 61,4 procent - rød blok 38,6 procent

Her stemte de rødt:


  • Gedved Skole: Rød blok 58,7 procent - blå blok 41,1 procent
  • Lundskolen: Rød blok 58,1 procent- blå blok 41,9 procent
  • Horsens Byskole: Rød blok 55,7 procent - blå blok 44,3 procent
  • Højvangskolen: Rød blok 53,6 procent - blå blok 46,4 procent
  • Egebjergskolen: Rød blok 50,6 procent - blå blok 49,4 procent
  • Sct. Ibs Skole: Rød blok 52,6 procent - blå blok 47,4 procent

Der var ved avisens deadline ingen data om afstemningsresultaterne fra Bankgerskolen på skolevalgets hjemmeside.

De store vindere og de store tabere

Skolevalget viste dog klart, at ud over Venstre og Socialdemokraterne er de unge langt fra enige med deres forældre i, hvilke partier, der skal stemmes på.

Dansk folkeparti er et af de partier, som ikke har samme tag i de unge horsensianere som i deres forældre. Med et, set med DF-briller, fantastisk folketingsvalg i 2015, hvor partiet blev kommunens andetstørste parti med 24,7 procent af stemmerne, har det kun formået at høste 8,5 procent af de unges stemmer.

Til gengæld har det måske givet plads til de konservative. Partiet lægger sig nemlig lunt på en tredjeplads med 14,6 procent af de samlede stemmer i Horsens.

Konservative får største enkelt-sejr

Selvom der på de fleste skoler tegner sig et ensrettet billede, hvor Socialdemokraterne eller Venstre dominerer i toppen, er der få skoler, som skiller sig ud.

Hovedgård Skole har som den eneste Liberal Alliance som største parti med 31,3 procent, Lundskolen har derimod som den eneste Det Radikale Venstre i top med 30,2, og på Stenballeskolen snupper Det Konservative Folkeparti valgets højeste score med 50,7 procent.

Og på Brædstrup Skole valgte eleverne ikke bare én, men hele tre vindere. Eleverne delte nemlig sol og vand helt lige mellem tre partier med 16,7 procent til både Socialdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler

Læserbrev: Regeringen forhandler lige nu finanslov med dens røde støttepartier. Der er mange krav. Men ingen ser ud til at kæmpe mod den nedslagtning af de frie skoler, som er indeholdt i regeringens udspil for statens budget næste år. Mette Frederiksen kalder sig jo børnenes statsminister, men alligevel har hun sat sin finansminister til at spare hele 300 mio. kr. om året på de frie skoler. Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler, som tusindvis af forældre og børn også her i vores kommune hver dag nyder godt af. Sidste år gik der 121.000 elever på de frie grundskoler i Danmark. Den kommende besparelse truer ifølge skolernes egen forening op mod 100 skoler med lukning og mange flere med dramatisk stigende forældrebetaling. Det kan betyde, det i sidste ende kun er de riges børn, der får realistisk mulighed for at vælge et andet tilbud end folkeskolen. I Hedensted Kommune står de tre frie grundskoler - Bøgballe Friskole, Vejlefjordskolens Grundskole og As Friskole - alene til at miste et tilskud på sammenlagt 1,6 mio. kr. om året, når regeringen skærer i den såkaldte koblingsprocent. Men hvorfor vil de røde partier skære ned? Ja, det er svært at blive klog på. Både undervisningsministeren og østjyske folketingsmedlemmer fra regeringspartiet slår om sig med løse påstande om, at friskolerne puger penge i overskud og er overbetalte. Men fakta er, at en fri- og privatskoleelev koster staten mindre end en folkeskoleelev. Og det er slet ikke tilladt for de frie skoler at have overskud, der ikke bruges til at investere i skolen og elevernes udvikling. Jeg - og Venstre - har hele tiden kæmpet friskolernes sag, og det vil jeg fortsætte med. Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, som passer bedst til deres barn. Det er naivt at tro, at man kan redde en skrantende folkeskole ved at nedslagte de frie skoler. Men det er trist nok, hvad der sker lige nu inde bag finansministeriets mure.

Annonce