Annonce
Læserbrev

Skolers økonomi: Har BUK-formanden sovet i timen?

Desværre er det ikke kun på BUK-området, hvor formanden har vist manglende økonomisk styring. Det gælder også i hendes virke som formand i VitaPark, hvor der er brugt mange penge på rumrejse og sæbekasseløb.

Læserbrev: I forbindelse med vedtagelsen af Odder Kommunes budget 2020 var vi vidne til et skuespil fra Socialdemokratiets side.

Man talte for at vise tillid til professionerne i skole- og dagtilbud samt prioritere indenfor velfærdsområderne. Det klinger for mig hult - ikke mindst fordi partiet sidste år gav afslag på en ansøgning fra Vestskolen, som byggede på fagprofessionelles ønske om at konvertere understøttende undervisning til tolærerordning, holddeling m.v.

Da var S ikke lydhør, men gav i stedet beslutningskompetencen i lignende ansøgninger til skole- og kulturdirektøren.

Dernæst kritiserede S partierne bag budgetaftalen for ikke at ville prioritere mellem velfærdsområderne. Men skal man kunne prioritere, skal man vide, hvad man kan prioritere imellem.

Det er nemlig bevist før, at man kan få styr på et områdes økonomi uden, at der behøves tilføres flere resurser, og uden det behøver medføre en svækkelse af serviceniveauet.

Det beviste Niels Rosenberg (K, red.), da han overtog formandsposten i social- og sundhedsudvalget efter den tidligere SF-formand, som efterlod et underskud på ca. 9,2 mio. kr.

Sammen med udvalget og direktøren gik han i dybden med institutionernes budgetter enkeltvis og fik dem justeret og tilpasset, så de til sidst fik vendt underskuddet til at gå i balance. Alt sammen en væsentlig årsag til, at ældreområdet i dag er et af de områder i Odder Kommune, som fungerer bedst.

Man kunne ønske, at BUK-formanden (børne-, uddannelses- og kulturudvalgsformand Lone Jakobi (S), red.) vil gøre det samme.

Efter skolernes gæld kom frem tidligt på foråret, har jeg flere gange i byrådet, til udvalgsmøder og pr. mail bedt formanden om, at vi fik mere økonomi på dagsordenen.

Man kunne f.eks. dykke ned i en enkelt skoles budget eller holde en temadag med fokus på skolernes økonomi.

Samtidig kunne man se på effekterne af skolestrukturen, som nu er over et år, og som bl.a. var baggrunden for, at K ønskede at eftergive skolernes gæld i forbindelse med budgettet.

Desværre var der ikke den store lydhørhed fra formandens side.

Først i september blev vi orienteret fra forvaltningen om, at man vil lave en analyse, som skal belyse baggrunden for, hvorfor skolerne overskrider deres budgetter. En analyse, som først bliver fremlagt for udvalget i denne måned - altså efter budgetforhandlingerne.

Det kan undre, at man ikke har haft noget materiale klar inden budgetlægningen. Hvorfor har BUK-formanden ikke sørget for det, når hun har vidst, at hun ville sætte alt ind på at fjerne hverdagseffektiviseringerne på børne- og ungeområdet?

Desværre er det ikke kun på BUK-området, hvor formanden har vist manglende økonomisk styring. Det gælder også i hendes virke som formand i VitaPark, hvor der er brugt mange penge på rumrejse og sæbekasseløb.

Annonce
Martin Mikkelsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Skoleelever løb for lungerne

Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce