x
Annonce
Odder

Skoler og børnefamiliecenter flytter store underskud fra år til år

Parkvejens Skole har sådan set holdt budgettet i 2018, men et gammelt underskud betyder, at skolen overfører et underskud fra 2018 til 2019 på 4,2 mio. kroner. Arkivfoto: Morten Pape

Specialklasser og inklusion koster mange penge og gør det svært for kommunens skoler at indhente underskud og samtidig opnå de krævede en procents hverdagseffektiviseringer.

Odder: Det er svært at holde budgetterne, når man drive skole i Odder Kommune. Det er den umiddelbare konklusion på den liste over overførsler, som økonomiudvalget forleden blev præsenteret for.

Hvert år skal kommunens virksomheder og institutioner gøre op i hvilken grad budgetterne er holdt og hvor mange penge, der mangler eller er tilovers.

Langt de fleste af kommunens virksomheder kan føre overskud videre fra 2018 til 2019, mens det ser helt anderledes ud for Parkvejens Skole, Vestskolen og de fire oplandsskoler, der er samlet i Landsbyordningerne.

Tilsammen fører skolens folkeskoler et underskud på 9,2 mio. kroner videre fra 2018 til 2019.

- Jeg er brandærgerligt over, at skolerne har så stort et merforbrug, siger Karsten Poulsen, der er direktør for børn, uddannelse og kultur.

Annonce

Overførsler

De kommunale virksomheder har totalt set overført et samlet driftsunderskud på 3,7 mio. kroner.De tre højeste underskud på driften er:

Børne- og Familiecentret: 9.742.900 kroner

Parkvejens Skole: 4.219.200 kroner

Landsbyordningerne: 2.573.200 kroner

De tre største overskud er overført hos:

Sundhed & Omsorg: 4.389.200 kroner

Fælles Drift & Service: 4.003.100 kroner

Rådhuset, administration: 3.122.700 kroner

Ikke flere penge nok

Størstedelen af merforbruget handler om specialområdet. Skolerne har brugt flere penge på segregering og børn med særlige behov.

Landsbyordningerne og Vestskolen har overfør et merforbrug på 2,5 mio. kroner hver, mens merforbruget på Parkvejens Skole er på 4,2 mio. kroner.

Det merforbrug er dog ikke opstået i 2018, hvor skolen faktisk har holdt budgettet, det er bare ikke lykkedes at få betalt af på tidligere års merforbrug, fordi der også i 2018 har været øgede udgifter til børn med særlige behov.

- En del af udgifterne er der blevet kompenseret for i form af ekstra tilførsler, men det har ikke været nok. Det er også derfor vi skal styrke inklusionen, så vi bedre kan klare de her situationer, siger direktøren.

Skolelederne er nu gået i gang med at lave en handleplan for, hvordan skolerne hver især kan få skabt en budgetbalance over de næste tre år.

- At holde budgetterne er et grundlag for hele kommunen, siger Karsten Poulsen.

Midlertidige socialrådgivere

I børne-familiecentret er underskuddet helt oppe på 9,7 mio. kroner.

De penge er blandt andet brugt på fire ekstra socialrådgivere, som blev ansat i 2017 til at få bugt med sagspuklen i afdelingen.

De fire socialrådgivere var midlertidige ansættelser, så Karsten Poulsen forventer, at det bliver muligt at få styr på økonomien i børnefamiliecentret fremadrettet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce