Annonce
Horsens

Så skal der shoppes: Skolerne i Horsens får penge til 7000 nye computere

Skolerne i kommunen skal have nyt it-udstyr for 25 millioner kroner. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
Nu skal det være slut med gammelt hardware i skolerne. I det nye år får de 25 millioner kroner til deling, så de kan opgradere deres it-udstyr med det samme og betale af over fire år.

Horsens: Skolerne i Horsens skal opdateres - helt bogstaveligt. Børne- og uddannelsesudvalget har netop godkendt, at der bliver indgået en aftale med Kommunekredit om finansiel leasing på 25 mio. kr. til indkøb af it-udstyr på skolerne over de næste fire år. Det giver i alt 8000 nye computere.

I forvejen bruger skolerne tilsammen cirka fire millioner om året på it-udstyr, men hvis alle skolerne - der samlet rummer næsten 9400 børn - skal være helt up to date, er vurderingen fra forvaltningens nedsatte arbejdsgruppe, at det vil koste 25 millioner.

- Skolerne kan med denne aftale opgradere udstyr for 25 millioner over de næste fire år. Det betyder at de kan købe 7000 nye computere til eleverne og 1000 til personalet. Pengene kommer fra en leasingmodel, hvor skolerne får lov til at afdrage regningen over fire år til Kommunekredit, som stiller det fulde lån til rådighed med det samme. Og når de fire år er gået, tilhører computerne skolen, forklarer Susanne Strandbjerg Nielsen, økonomi- og administrationschef i Horsens Kommune.

Med leasingaftalen på de 25 millioner får skolerne altså både et større rådighedsbeløb og kan derfor bruge et større beløb, end de f.eks. har i deres budget. På den måde kan de trængende computere skiftes ud samtidig, og skolerne er dermed ikke afhængige af at vente til næste budgetår.

- Beløbet bliver stillet til rådighed med det samme, så der kommer nok et stort hug her i januar, med en del nye computere til eleverne, men ellers bliver computeren skiftet ud løbende, efterhånden som de bliver gamle. Det er skolerne selv, der styrer det. Men på den her måde kan man købe, når man har behovet, og ikke, når man har pengene, lyder det fra Susanne Strandbjerg Nielsen.

Annonce

- Skolerne kan med denne aftale opgradere udstyr for 25 millioner over de næste fire år. Det betyder at de kan købe 7000 nye computere til eleverne og 1000 til personalet.

Susanne Strandbjerg Nielsen, økonomi- og administrationschef i Horsens Kommune.

Råd til fremtiden skole

Hvordan de 25 millioner skal fordeles, bliver efter princippet om, at pengene følger barnet. Det vil sige, at skolerne får penge alt efter, hvor mange elever de har

- Skolerne skal afdrage de 25 mio. kr. over fire år. Det svarer til 6,25 millioner kroner om året. Vi tilfører 2,6 millioner kroner til skolerne, så vi er sikre på, at de har budget til at finansiere udgiften, siger Susanne Strandbjerg Nielsen.

Skolerne kan bruge leasingaftalen til indkøb af pc'ere, chromebooks, tablets og lignende samt andet it-udstyr som skærme, projektorer, smartboards og så videre. Og det er vigtigt at satse på fremtiden, lyder det fra formanden for børne- og uddannelsesudvalget Lone Ørsted (S).

- Der er en konstant udvikling i de programmer, som eleverne bruger, og vi skal sørge for at have opdaterede computere, der kan rumme de nyeste programmer. Med den ekstra tilførsel af penge vil vi imødekomme fremtidens skoles behov, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand med foldekniv spyttede kvinde i ansigtet

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce