Annonce
Kultur

Skoleleder på Sct. Ibs Skole: Jeg er stolt af at folk gerne vil huske Kilden

Dan Ingemann Jensen er stolt over, at Søndergades nye vanddekoration er blevet opkaldt efter Sct. Ibs Skoles bygning "Kilden", der brændte 6. maj 2018. Arkivfoto: Morten Pape
Skoleleder på Sct. Ibs Skole glæder sig over, at Søndergades nye vanddekoration har fået samme navn som skolebygningen, der brændte 6. maj sidst år.
Annonce

Horsens: Dan Ingemann Jensen, skoleleder på Sct. Ibs Skole, er glad og stolt over, at Søndergades nye vanddekoration er blevet opkaldt efter skolebygningen af samme navn, der brændte i maj sidste år.

- Det viser, hvor meget den bygning har betydet for rigtig mange mennesker. Det er et rigtig fint valg, siger Dan Ingemann Jensen.

Til november forventes første spadestik at blive taget til genopbygningen af den tidligere fagforenings-, forsamlings- og skolebygning, og selvom denne ifølge skolelederen også skal bære navn efter sin forgænger, ser Dan Ingemann ikke noget problem i, at byen får to elementer med navnet "Kilden".

- Det er ikke anderledes, end at man siger "det gamle rådhus" om det gamle rådhus på Søndergade, påpeger han.

En seks mand stor dommerkomité har besluttet, at Søndergades nye vanddekoration skal hedde "Kilden". Illustrationen er hentet fra kommunens udbudsmateriale og er altså ikke en nøjagtig illustration af den færdige vanddekoration. Illustration: Horsens Kommune
Annonce

Vil holde gang i minderne

Efter Folkebladet bragte nyheden om navngivningen af den nye vanddekoration har mange glædet sig over navnet på Folkebladets Facebook-side. Enkelte har dog også rejst kritik af navnevalget. Én frygter, at mindet om den oprindelige Kilden vil blive udvasket, mens en anden ikke finder en vandskulptur passende som minde om en nedbrændt bygning.

En kritik, Dan Ingemann Jensen ikke følger.

- Sådan ser jeg ikke på det. Kilden på Søndergade, som mange horsensianere passerer dagligt, vil holde gang i minderne og erindringen om bygningen "Kilden". Jeg er stolt af, at folk gerne vil huske bygningen, siger han.

Skolelederen beretter samtidig, at man er meget tæt på at kunne søge den endelige byggetilladelse.

- Vi forventer, at den nye "Kilden" står færdig i sommeren 2021, siger Dan Ingemann Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med misk mask maske på

Sport

HH Elite smed sejren væk i Randers

Annonce