Annonce
Horsens

Skoleleder om sprogtests: Det er ikke groet i min have at lade børn i børnehaveklassen gå om

Alle børn i 0. klasse på Langsmarkskolen skal igennem obligatoriske sprogtest efter sommerferien, og hvis de ikke består, risikerer de at skulle gå om. Arkivfoto
Fra 1. august skal alle børn i 0. klasse i udsatte boligområder sprogtestes med risiko for at skulle gå klassetrinet om. Helt forkert, mener skoleleder på Langmarkskolen i Sundparken, som er på regeringens ghettoliste,

Horsens: Når de små 0. klasser tager hul på deres helt nye skoleliv efter sommerferien, bliver det for nogens vedkommende med obligatoriske sprogprøver som en del af skemaet.

Regler, som træder i kraft til august, gælder alle børn på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst én gang inden for de seneste tre år. I Horsens Kommune indbefatter det blandt andet Langmarkskolen.

At teste de små er både godt og skidt, mener borgmester I Horsens, Peter Sørensen (S).

- Alle ved, at den sproglige forståelse er en af de største afgørelser for at komme godt igennem skolen, så det øgede fokus er et rigtig skridt, lyder det fra borgmesteren, som på den anden side ikke er overbevist om, at test er vejen frem.

- Det med at lave så snævert et vindue uden pædagogiske vurderinger, det kan godt bekymre mig lidt.

Annonce
Skoleleder på Langmarkskolen Birthe Rasmussen mener, det er helt forkert at true sekårige med at skulle gå 0. klasse om. Arkivfoto

Forkert med mange tests

Langmarkskolen, der ligger tæt op ad det udsatte boligområde Sundparken, har i det netop afsluttede skoleår været med som testskole af de regler, som nu er blevet til lov, og skoleleder Birthe Rasmussen er langt fra begejstret for de mange tests.

- Det er meget, meget omfattende - virkelig omfattende med over 20 tests og deltests i løbet af året. Det er som udgangspunkt fint, at der er fokus på, at de her børn skal have et godt sprog, så de kan klare sig i folkeskolen, siger hun, men understreger også:

- Men det er ikke groet i min have at lade børn i børnehaveklassen gå om, fordi de har et manglende sprog. Det kan jeg slet ikke acceptere. Det betyder så meget for et barn, om det skal gå om. Det er bestemt ikke lige meget for sådan en seksårig. Børn, der går om, kan huske det langt op i skoletiden; derfor er vi altid meget forsigtige.

Skolelederen mener desuden, at man frem for at bruge tests skal involvere forældrene tidligere og mere, og lærerne skal opkvalificeres.

- Vi skal blandt andet kvalificere lærerne med nye værktøjer og skabe et tæt og intenst forældresamarbejde allerede i daginstitutionen om de børn, der er sprogligt udfordrede. Og det gør de allerede rigtig godt i børnehaven Rytterkilden, siger hun og tilføjer:

- Selvfølgelig skal der være nogle evalueringer i forhold til, hvor vi skal sætte ind, og hvad skal vi arbejde videre med. Men det er ikke den rigtige måde at lave alle de her test, og at børnene skal gå om, det er helt forkert.

Skaber parallelsamfund

Ifølge den nye lov, skal alle børn uanset etnicitet testes i 0., men skolelederen mener alligevel, at loven splitter.

- Børnene bliver brugt som en slags gidsler. Det er en lov, der rammer de folk, der enten er flygtninge eller indvandrere, og det leder hen mod et parallelsamfund. Det kan jeg slet ikke stå ikke inden for.

Men nu er loven vedtaget.

- Nu gælder det om her på skolen at få det til at køre så godt som muligt. Få en snak med forældre og børn og lade det lagre sig. Fra næste skoleår udvider vi desuden forældresamarbejdet, så vi mødes fire gange i stedet for to og løbende kan følge op på de tiltag, vi tager i forhold til det enkelte barn, fortæller hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce