Annonce
Ikast-Brande

Skoleleder går på pension

Efter 40 år stopper skoleleder Kent Lykke som leder af Uhre Friskole. Det sker ved udgangen af oktober. Arkivfoto
Lederen af Uhre Friskole, Kent Lykke stopper i oktober.

Uhre: Den mangeårige leder af Uhre Friskole og Årets Uhre-borger anno 2018, Kent Lykke, har meddelt, at han går på pension med udgangen af oktober. Nu skal friskolens bestyrelse i gang med at finde hans afløser.

”Når vi kommer til den 1. august, er det 40 år siden, at en ung, nyuddannet lærer med fuldskæg og krøllet hår startede som lærer på Uhre Skole”, indleder skoleleder Kent Lykke i februarudgaven af skolebladet Ujamaa sin hilsen til læserne. Tre måneder senere - efter at have rundet 40 år i skoleverdenen - går han på pension.

Uhre Skole – eller Uhre-Kærby Centralskole, som skolen blev døbt i forbindelse med sammenlægningen af skolerne i Uhre og Kærby i 1953 – kom til at danne grundlag for Uhre Friskole, der blev etableret i 2005 som en reaktion på den daværende Brande Kommunes planer om at flytte skolens ældste elever og etablere fælles ledelse med Dalgasskolen og Blåhøj Skole.

Fra Uhre blev det til et ”nej tak” til den løsning, og etableringen af Uhre Friskole – som Kent Lykke stort set lige siden nærmest har været synonym med – blev en realitet.

Annonce

Over 200 elever

I stedet for at miste 7. klasse fik skolen tilført både 8. og 9. klasse, og for få år siden passerede friskolen for første gang 200 elever. Økonomien har der altid været styr på, der har sjældent været længe mellem udvidelser, forbedringer af og tilbygninger til lokalerne, og for små fem år siden – 1. maj 2016 - overtog friskolen så driften af den indtil da kommunale børnehave Uhrskoven.

”Vi har sammen, gennem alle årene, etableret en markant skole, som der langt omkring står stor respekt om. Der er ikke meget, der ikke er lykkedes for os. Takket være en utrolig forældreopbakning, en lokal opbakning uden lige og en fantastisk opbakning fra det omkringliggende erhvervs- og foreningsliv er vi blevet en markant skole i det midtjyske og en velanset friskole i friskoleverdenen”, konstaterer Kent Lykke, som altså stadig har otte måneder tilbage på posten som leder af Uhre Friskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce